De danske myndigheders beslutning om omgående at stoppe med at bruge AstraZeneca-vaccinen – på grund af en mulig risiko for alvorlige bivirkninger – har trukket et spor af voksende mistillid til vaccinen hen over Vesteuropa.
Det viser en lynanalyse fra det såkaldte HOPE-projekt ved Aarhus Universitet, der måler befolkningens holdninger og adfærd til en række spørgsmål under covid-epidemien.
Borgere i otte lande er blevet spurgt om, hvorvidt de er »helt enige« i, at de vil tage den covid-vaccine, myndighederne anbefaler – antallet af borgere, der svarer bekræftende på det spørgsmål, er i gennemsnit faldet med fem procentpoint i de otte lande. Dermed er der tale om et »signifikant fald« i tilliden til covid-vacciner, siger forskeren bag projektet, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen.
»Østrig reagerede først ved at suspendere et bestemt batch – et parti – vacciner, hvilket ikke udløste den store reaktion. Det skete første efter 11. marts, hvor Danmark som det første land helt suspenderede brugen af vaccinen. Det kan vi også se på antallet af Google-søgninger på AstraZeneca-vaccinen, der steg betydeligt efter den danske melding,« siger professor Michael Bang Petersen.
Han tilføjer, at nok er faldet »signifikant, men samlet set ikke så stort – også fordi det dækker over store forskelle landene imellem«.
I tre af de otte lande er der ingen reaktion; i USA, der slet ikke bruger AstraZeneca-vaccinen, i Ungarn, der har forfulgt sin egen vaccinestrategi, men også i Storbritannien, der allerede har vaccineret millioner af borgere med AstraZeneca-vaccinen.
»Den manglende reaktion i Storbritannien kan måske forklares med, at man i landet ryster på hovedet af EU – og omvendt – og at landet ved at forfølge en aggressiv strategi med hurtig godkendelse og vaccination for længst har vænnet folk til, at der findes en risiko ved at bruge vaccinerne,« siger professor Michael Bang Petersen.
Faldet i tillid til covid-vaccinerne er anderledes tydeligt i Sverige, Italien, der også suspenderede et parti AstraZeneca-vacciner, og Frankrig, mens tilliden i Tyskland ligger nogenlunde stabilt – også i Danmark har tilliden »fået et nøk nedad«, men det får dog næppe nogen betydning, mener professor Bang Petersen.
Danskerne siger stadig ja, højt
»Tilliden er faldet, også i Danmark. Når vi spørger danskerne – som vi har gjort det på samme måde i alle otte lande – om de er »helt enige i«, at de vil tage en vaccine, der er anbefalet af myndighederne, så svarer lidt færre ‘ja’ nu, efter 11. marts. Men når de presses, og vi sætter dem stolen for døren og spørger direkte: »Vil du tage vaccinen, ja eller nej«, så siger 95 procent stadig ja, ganske som før brugen af AstraZeneca-vaccinen blev suspenderet. Jeg tror ikke, at denne sag på længere sigt får betydning i forhold til danskernes villighed til at lade sig vaccinere, fordi den danske befolkning har enorm høj tillid til sundhedsmyndighederne. Hvis – eller når – sundhedsmyndighederne genoptager brugen af AstraZeneca-vaccinen og grundigt forklarer, at man har studeret data og nu finder vaccinen sikker, og lægger den nødvendige dokumentation frem, så vil befolkningen sige: »Det har vi tillid til. Det giver mening«,« forudser professor Michael Bang Petersen.
Gør særligt ondt i Frankrig
Helt anderledes er det i Frankrig, hvor tilliden til myndighederne er meget lav, og hvor den danske suspension tydeligt kan aflæses i et fald i tilliden til covid-vaccinerne.
»Paradoksalt nok vil de franske sundhedsmyndigheder få sværere ved at rette op på tilliden til vaccinen end de danske, selv om det var os, der suspenderede brugen af AstraZeneca, ikke Frankrig, ganske enkelt fordi den franske befolkning ikke har tillid til afsenderne af et budskab om, at vaccinen er sikker,« siger professor Michael Bang Petersen.
Han siger, at sagen har vist, at en vaccinesuspension i et – lille – land breder sig som en steppebrand, især i ligesindede lande, når vi står i en global pandemi, og at det derfor er ønskeligt, at der er den »størst mulige koordination« mellem sundhedsmyndighederne i de enkelt lande når den slags beslutninger træffes.
Rigtig beslutning at sige stop
Doris Stenver, der er tidligere overlæge i Lægemiddelstyrelsen og medlem af EUs Bivirkningskomité PRAC og i dag ejer af Unique Advice, der rådgiver om lægemidler, er enig i, at den danske beslutning om at suspendere vaccinen måske nok har skabt mistillid til AstraZeneca-vaccinen, men måske havde skaden været større, hvis myndighederne intet havde gjort.
»At fortsætte med at bruge vaccinen i den situation, hvor der er skabt tvivl om, hvorvidt den kunne udløse pludselige, uventede og alvorlige bivirkninger, ville også kunne skade tilliden til myndighederne, og den skade ville måske værre større. Der kunne have bredt sig den opfattelse i befolkningen, at signaler om alvorlige bivirkninger blev ignoreret af myndighederne. Nu kan folk se, at bivirkninger tages alvorligt, at myndighederne reagerer, at der er åbenhed, og at alt undersøges,« siger hun.
Stenver mener, at de danske myndigheders beslutning om at suspendere brugen af vaccinen var »vanskelig, men den korrekte i situationen.«
»Hvis der havde været tale om bivirkninger, man ofte ser ved vaccination – for eksempel en kraftig allergisk reaktion – ville en suspension ikke have været nødvendig, men her stod myndighederne pludselig med et sygdomsbillede, man ikke havde set før ved vacciner, så derfor forstår jeg beslutningen. Alvoren blev da også understreget af, at den europæiske lægemiddelmyndighed kastede alt, hvad den havde i hænderne, indkaldte alle eksperter og de 70 medlemmer af bivirkningskomiteen, så situationen blev taget alvorligt. De danske myndigheder gjorde det rigtige, og sagen viser, at vi har en effektiv overvågning og et godt beredskab i EU, og det tror jeg er medvirkende til at sikre tilliden til vacciner.«
