Dansk undersøgelse begejstrer forskere: Håndkøbsmedicin kan redde kræftramte

Almindelige antihistaminer kan forstærke effekten af kemoterapi og dermed mindske risikoen for at dø af kræft. Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse.

Foto: Linda Kastrup.
Læs mere
Fold sammen

Tag antihistaminer. Det kan få kemoterapien til at virke endnu bedre, så dine chancer for at overleve kræften forbedres markant.

Dét er de lovende fremtidsudsigter, der kan tegne sig for kræftpatienter, efter at forskere fra Kræftens Bekæmpelse i en ny undersøgelse nu påviser, at almindelig allergimedicin kan forstærke effekten af kemoterapi og dermed ville kunne mindske risikoen for at dø af kræft.

»Vi er selv ret glade for det, vi har konstareret her. Nu går vi videre og laver kliniske forsøg, og hvis de lovende resultater også viser sig hér, kan det blive relevant at indføre supplerenede behandling med antihistaminer til flere kræftpatienter,« siger post doc. Anne Marie Ellegaard fra forskningsgruppen under ledelse af professor Marja Jââttelâ.

Konkret har forskerne undersøgt registerdata fra alle kræftpatienter, som i perioden fra 1995 til 2011 fik konstateret kræft, som havde spredt sig, og koblet det med oplysninger om de af patienterne, som også havde fået udskrevet antihistaminer indenfor seks måneder efter deres kræftdiagnose.

Resultaterne viste, at bestemte typer af antihistamin kan forstærke effekten af kemoterapi markant. Det drejer sig om de såkaldte CAD-antihistaminer, som har bestemte fysiske og kemiske egenskaber, mens andre typer antihistamin ingen effekt har.

De antihistaminer, som viste den største effekt, er midlerne loratadin og ebastin. Patienter, som fik kemoterapi og anvendte loratadin, havde ifølge Kræftens Bekæmpelse 24 pct. lavere risiko for at dø af sygdommen i forhold til patienter, der anvendte et antihistamin, som ikke har evnen til at slå kræftceller ihjel. Kemo-patienter, som brugte ebsatin, havde tilsvarende 19 pct. lavere risiko for at dø.

Forsøg i laboratoriet tyder desuden på, at antihistaminer også kan have en effekt på kræftceller, der er er modstandsdygtige over for kemoterapi, så kræftcellerne atter bliver følsomme over for behandlingen.

Det skyldes, at antihistaminerne, i hvertfald delvist, rammer de små pumper i kræftcellernes membran, som sender kemoterapi ud af cellerne og dermed hjælper kræftcellerne til at overleve behandlingen. Men den mekanisme kan antihistaminerne blokere, så kemoterapien bliver mere effektiv, og kræftcellerne dør.

Blandt kræftbehandlere ser man også frem til at få undersøgt mulighederne for at bruge allergimedicin i kræftbehandling nøjere.

»Det er spændende data og en interessant hypotese, der genereres. Men man må afvente de kommende forsøg for at se, om det vil kunne få en reel betydning,« siger formanden for kræftlægerne i Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Ulrik Lassen.

Næste skridt bliver nu at starte kliniske forsøg, hvor kræftpatienter tilbydes antihistamin samtidig med, at de får kemoterapi. I øjeblikket er man ved at søge de nødvendige tilladelser hos etiske komiteer, og hensigten er at starte de første forsøg blandt patienter med prostatakræft.