Dansk-ukrainer: EUs nøl har kostet menneskeliv

EU skulle have lagt pres på Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, og indført sanktioner mod hans regering for længe siden. Det mener Alina Protsyk, medstifter af en dansk-ukrainsk ungdomsorganisation.

Alina Protsyk er dansk-ukrainer og er medstifter af den dansk-ukrainske ungdomsorganisation Lastivka. Hun mener, EU har været for sene til at vedtage sanktioner mod Ukraines præsident Viktor Janukovitj, og at konsekvens heraf, er spildte ukrainske liv.    Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Alina Protsyk og hendes dansk-ukrainske ligesindede har netop afholdt en mindehøjtidelighed og tændt lys for deres landsmænd, som har mistet livet i de massive og voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter i Ukraines hovedstad, Kiev.

Senest har pres fra USA og sanktioner fra EU fået Janukovitj til forhandlingsbordet, og den ukrainske præsident har lovet at udskrive nyvalg inden udgangen af 2014, samt at landet skal vende tilbage til forfatningen, som den så ud i 2004.

For Alina Protsyk har sanktionerne dog ladet vente alt for længe på sig. Hun og vennerne har i flere måneder på dansk TV set deres hjemstavn brænde.

»Vi er lykkelige over, at det internationale samfund endelig lægger tilstrækkeligt pres på Janukovitj. Men vi har råbt på sanktioner siden november. Vi tror, at mange af vores landsmænds liv kunne have været reddet, hvis EU havde reageret hurtigere,« siger hun.

Det anslås, at mindst 77 har mistet livet i demonstrationerne, efter at de 18. februar eskalerede og har efterladt dele af den ukrainske hovedstad uigenkendelig.

Adjunkt ved Institut for Statskundskab på Århus Universitet Jakob Tolstrup mener dog ikke, at man kan beskylde EU for nølen. Han lægger vægt på, at konflikten eskalerede så hurtigt, at ingen kunne have forudset de høje dødstal.

»Jeg synes, at EU har ageret korrekt. EU har forsøgt en diplomatisk, mæglende løsning. Man går først ind og bruger stokken i form af sanktioner, når man kan se, at situationen er uholdbar.«

Alina Protsyk ser med stor glæde på nyheden om, at der nu bliver udskrevet nyvalg. Hun understreger dog, at slaget ikke er vundet endnu. Ukraine har nemlig en plettet historie, når det kommer til demokratiske valg.

»Janukovitj har mange gange vist sig at være dobbeltmoralsk. Han siger en ting, og gør noget andet,« fortæller hun.

Jakob Tolstrup er enig i, at ingen kan vide sig sikker på, at et ukrainsk nyvalg bliver legitimt. Han hæfter sig dog ved, at Janukovitj har lovet at lade landets forfatning gå tilbage, som den så ud i 2004.

»Hvis forfatningen fra 2004 faktisk træder i kraft inden valget, vil det blive markant sværere for Janukovitj at udøve valgsvindel. Præsidenten har langt mindre beføjelser i den gamle forfatning, og han vil ikke kunne udøve den samme magt over for parlamentet.«

De danske ukrainere har flere gange i de forgangne måneder samlet sig foran Ukraines ambassade i Danmark, og de er ikke færdige, før deres land har fået en regering valgt af folket.

»Kampen er ikke slut endnu. Vi har stadig en opgave i at sikre, at valget bliver fair, og at undertrykkelsen af Ukraines borgere stopper.«

Alina og hendes dansk-ukrainske venner i ungdomsorganisationen Lastivka planlægger nu en liggende demonstration for at mindes deres landsmænd, som er døde under urolighederne i Kiev.