Dansk sundhedsindsats har social slagside

De lavtuddannede ryger og drikker mere, og de er sygere end de højtuddannede, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Det er ikke noget nyt, og derfor skal der lovændringer og afgifter til, lyder det fra eksperterne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cigaretter, alkohol og usund mad er tre af de største dræbere i det 21. århundredes Danmark - især for de lavtuddannede. En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at danskere med korte uddannelser stadig lever mere sundhedsfarligt end de højtuddannede. Hvis kurven skal knækkes, er det lovgivning og afgifter, der skal til, lyder det fra eksperter.

Undersøgelsen, der kaldes Den Nationale Sundhedsprofil, har data fra over 162.000 danskere og tegner et billede for sundheden i 2013. I rapporten fastslås det, at mere end hver fjerde dansker, der højest har en folkeskoleeksamen, har et »dårligt helbred«, mens det samme er tilfældet for blot knap fire procent af danskerne med det højeste uddannelsesniveau.

I alle tilfælde - både psykisk og fysisk - klarer de højtuddannede sig bedre end de lavtuddannede. Det er ikke noget nyt, forklarer Knud Juel, der er professor ved Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

»Vi ser igen, at den bedst uddannede del af befolkningen har en sundere adfærd end den dårligst uddannede. Det gælder både rygning, motion, kostvaner samt overvægt. Og det har konsekvenser for sygeligheden og dødeligheden i Danmark,« siger han.

De seneste år har der været både prisstigninger på cigaretter og afgifter på fedt og sukker. Og det er sådan noget som det, der virker, lyder det fra eksperterne.

»De strukturelle tiltag som lovgivning og afgifter vil have en meget større effekt på de kortuddannede, mens kampagner og tilbud om eksempelvis rygestop, som man kan tage imod eller lade være, typisk vil have en større virkning på de veluddannede,« siger Finn Diderichsen, der er speciallæge i socialmedicin og ansat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Finn Diderichsen forklarer også, at ny forskning viser, at de dårlige vaner allerede bliver grundlagt i børnehaven og vuggestuen, og det kan være en forklaring på, at der år efter år er en social slagside i danskernes sundhedstilstand.

Hvis børn, der har en sen sproglig udvikling, også lærer at læse sent, vil de typisk få psykiske symptomer, og det vil igen gøre det sværere at lære noget i skolen.

»Dermed får de sværere ved at få en ungdomsuddannelse, og det vil give problemer, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Kombineret med psykiske problemer i skolealderen, kan de allerede tidligt begynde på rygning og alkohol,« siger Finn Diderichsen, der også er medlem af Vidensråd for Forebyggelse.

Undersøgelsen viser også, at de lavtuddannede typisk har flere dårlige vaner på én gang. Rygning forøger eksempelvis risikoen for hjertesygdomme, og den effekt bliver større, hvis man samtidig har for højt blodtryk på grund af alt for saltholdig kost eller lignende.

»Så når de kortuddannede har en tendens til at have flere risikofaktorer samtidig, vil effekten også blive større på den enkelte,« siger Finn Diderichsen.

Sundhedsstyrelsen mener da også, at der skal målrettes forebyggende indsatser til de dårligst uddannede danskere.

»Det vil sige at være proaktiv og gå ud og rekruttere borgere, som måske ikke selv ville være kommet. De lavtuddannede skal have et tilbud om at deltage i rygestopkurser. Og så kunne man måske også arbejde med en alkoholindsats på ungdomsuddannelserne og lokale politikker, som understreger, at uddannelse og alkohol ikke er noget, der hører sammen,« siger chefkonsulent Niels Sandø.