Dansk spionchef: »Der er et før og et efter Snowden«

Edward Snowdens afsløringer om NSAs massive masseovervågning har gjort terrorgrupperne mere professionelle og Lars Findsens job som ny chef for Forsvarets Efterretningstjeneste sværere. Alligevel mener han ikke, at lovgivning mod kryptering er vejen frem i kampen mod udefrakommende trusler.

Foto: Søren Bidstrup. Den 51-årige jurist Lars Findsen, som siden 2007 havde været departementschef i Forsvarsministeriet, måtte mod sin vilje bytte stol med den daværende FE-chef, Thomas Ahrenkiel i december 2015.
Læs mere
Fold sammen

»Vi må erkende, at der et før og et efter Snowdon. Der er sket et kvantespring i især terrororganisationernes opmærksomhed og evne til at bruge blandt andet krypterede mobiltelefon apps.«

Sådan lyder det fra Lars Findsen, der i december måned blev udnævnt som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, i et interview med Politiken.

Han mener, at Edward Snowdens afsløringer om NSAs verdensomspændende masseovervågning fra 2013 har været med til at professionalisere terrorgrupperne, som tidligere var præget af amatørisme. Efter Snowden er den almindelige antagelse, at terrorgrupperne er blevet mere opmærksomme på overvågning - og bedre til at undgå efterretningstjenesternes snagen.

Den nye spionchef er ikke den eneste, der er bekymret for brugen af kryptering. I kølvandet på angrebet på Charlie Hebdo og gidseltagningen i et jødisk supermarked i Paris, mødtes EUs justits- og indenrigsministre for at diskutere strammere lovgivning mod kryptering. Og efter terrorangrebet i Paris i november, var alverdens efterretningschefer igen ude med krav om lovgivning mod kryptering.

Men selv om de fleste kan blive enige om, at der er fare forbundet med kryptering, og at kodet kommunikation heller ikke ligefrem gør Lars Findsens job som spionchef lettere, mener han ikke, at der nødvendigvis skal indgreb til.

»Jeg tror ikke, at der skal satses stort på det. At forestille sig et generelt forbud mod kryptering vil næppe stoppe nogen. Det er en illusion at tro, at man kan regulere den slags. Det er en udfordring, vi må håndtere,« siger han til Politiken.

I stedet forsøger FE selv at opruste på IT-fronten. I sidste måned søsatte efterretningstjenesten en hvervekampagne, som skulle skaffe deltagere til FEs hackerakademi. Hackerne skal hjælpe FE med at stjæle hemmeligheder fra Rusland, Kina, al-Qaeda og IS.