Dansk Selskab for Patientsikkerhed: Marcus-sag »ville også kunne ske andre steder«

Nogen kalder det et enkeltstående tilfælde, at 19-årige Marcus grundet en forbytningsfejl på en fertilitetsklinik ikke er i biologisk familie med de forældre, han er vokset op hos. Men det er en farlig holdning at have, mener direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Marcus Vestergaard Pedersen er her fotograferet i sin fars have i Hvidsten. En fertilitetsklinik forbyttede to kvinders befrugtede æg, og fejlen betyder, at han ikke er biologisk i familie med de forældre, han er opvokset hos. Nu forsøger han at finde sin biologiske mor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

»Det kunne aldrig ske igen.«

Fem små, almindelige ord, der ifølge Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er de farligste i verden.

Det er sagen om 19-årige Marcus Vestergaard Pedersen, der ikke er biologisk i familie med de forældre, som har opfostret ham, efter en fertilitetsklinik forbyttede to befrugtede æg, der har fået direktøren på banen.

Den unge mands historie er blevet kategoriseret som et enkeltstående tilfælde, og fagpersoner henviser til, at reglerne i dag er skærpet væsentligt siden 1995, hvor forbytningen fandt sted.

»Risikoen i dag er så tæt på nul, som den kan være,« udtalte Karsten Petersen, cheflæge og indehaver af Cicona Aarhus Fertilitetsklinik, eksempelvis til Berlingske Nyhedsbureau, efter Marcus' historie kom frem.

Men:

»Alt, hvad man tror, er utænkeligt, er i virkeligheden tænkeligt. Det bliver man klar over, når man som os beskæfter sig med den type fejl og forbytninger,« påpeger Beth Lilja.

Marcus Vestergaard Pedersens familie undrede sig fra fødslen over, at deres nyfødte søn så anderledes ud end dem. Udseendet var årsagen til, at familien fik biologisk undersøgt, om sønnen virkelig kunne være deres, da han var tre år gammel - og således opdagede, at der var sket en fejl.

Men det er langt fra sikkert, at et forbyttet barn ser så markant anderledes ud end forældrene, påpeger Beth Lilja.

»Vi kender kun til dette ene tilfælde, men det er ikke til at vide, om det er sket flere gange, uden forældrene har opdaget det,« siger hun.

Direktøren kritiserer også den anonyme fertilitetsklinik for at hemmeligholde deres fejl. Tre måneder inde i graviditeten opdagede lægerne på klinikken, at der var halvtreds procents risiko for, at Marcus Vestergaard Pedersens mor var blevet befrugtet med det forkerte æg. Alligevel valgte klinikken at gå stille med dørene om oplysningen.

»Når man har lavet sådan en fejl, bliver man frustreret og ked af det og tænker, det er et enkeltstående tilfælde. Men sådan er det aldrig. Det ville også kunne ske andre steder. Derfor er det forkert, at klinikken ikke er åbne omkring det, så andre fertilitetsklinikker kan lære af erfaringerne,« fastslår Beth Lilja.

I 2014 udførte de offentlige klinikker i Danmark i alt 15.200 fertilitetsbehandlinger.

Processerne omkring behandlingerne bør blive gennemgået igen oven på nyheden om Marcus' skæbne, mener Beth Lilja, der selv har en baggrund som speciallæge inden for gynækologi og obstetrik.

Formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, overlæge Karen Reinhold Wøjdemann, kalder det dog »ret usandsynligt«, at det kan ske igen.

»Vi kender kun til det ene tilfælde, og derfor bliver det en lille smule paranoidt at tro, at der er en procentdel, som går rundt og er i en lignende situation. Det har jeg meget svært ved at forestille mig,« siger hun.

Som flere kolleger fremhæver hun også den udvikling, der er sket på området inden for de seneste to årtier.

»For 20 år siden var maskerne i sikkerhedsnettet noget større, end de er i dag, hvor der blandt andet er kommet et system, hvor man samler den slags erfaringer,« siger Karen Reinhold Wøjdemann.