Dansk sædsalg vækker kritik

Misbrug. En britisk sag, hvor en mor tvang teenagedatter til insemination med dansk donorsæd, får danske politikere og eksperter til at kræve stop for frit salg af sæd til private.

En engelsk pige var angiveligt blot 14 år, da hun af sin adoptivmor blev tvunget til at inseminere sig selv. Pigen tabte barnet, men to år senere fødte hun et barn, som kom til verden ved hjælp af dansk donorsæd – sæd, som hendes adoptivmor havde købt af sædbanken Cryos, og som blev sendt til moderen privat.

Under prædikatet »vikingesæd« har blandt andre Cryos reklameret heftigt i London. Sagen om den tvangsinseminerede pige rejser nu spørgsmålet om, hvorvidt sædbanken har et ansvar for at sikre, at dansk donorsæd ikke bliver misbrugt eller håndteret uforsvarligt.

Når barnløse modtager donorsæd i offentligt regi, bliver egnet- heden som forældre vurderet af det sundhedsfaglige personale. Samme krav gælder ikke, når sæden sælges privat, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Thomas Ploug, formand for Etisk Råds arbejdsgruppe om kommercialisering af kroppen, mener, at salget af sæd til private bør indstilles, så det fremover foregår via en klinik:

»Umiddelbart tænker man, at den engelske sag er en ekstraordinær sag, men den peger på et generelt problem: Vi gør ikke noget som helst for at sikre, at det ufødte barns tarv bliver tilgodeset. Ingen vurderer forældreegnetheden.«

Sundhedsordførerne i V, K og R vil nu have sundhedsministeren til at tage problemstillingen op.

Sæd bør slet ikke kunne sælges over nettet, mener Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde:

»Der er et hensyn til det ufødte barn, som der potentielt kan være tale om. Jeg kan hverken forklare eller forsvare, hvorfor der skal gælde nogle specielle regler for forældreegnethed i offentligt regi og så nogle fuldstændig andre regler i privat regi.«

Den konservative Benedikte Kiær mener, at køber bør kunne fremvise en lægeerklæring, der siger, at det er forsvarligt at inseminere den pågældende person, før sædbanken afsender sæden. De Radikales ordfører, Camilla Hersom, kalder det »et paradoks«, at adoptivbørns forældre testes for forældreegnethed, mens det ufødte barn af en sæddonor ikke har krav på det samme.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) tilkendegiver, at reglerne på området skal drøftes, når ordførerne næste gang mødes for at diskutere etiske spørgsmål.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sædbanken Cryos.