Dansk politi vælter i sager om økonomisk kriminalitet

Politiet bruger mere tid på straffesager om økonomisk kriminalitet. Tidsforbruget er på landsplan stegt over 60 procent på få år, hvilket er mere end nogen anden sagskategori.

Politiet brugte på landsplan cirka 560.000 timer i 2020 til behandling af straffesager om økonomisk kriminalitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk politi har langt flere sager om økonomisk kriminalitet og bruger samlet set langt mere tid på at fange kriminelle, der svindler og bedrager.

Hverken for narkotika-, sædelighedsforbrydelser eller andre typer af kriminalitet er tidsforbruget vokset lige så voldsomt.

Politiets tidsforbrug til behandling af straffesager om økonomisk kriminalitet er vokset med 63 procent fra cirka 350.000 timer til omkring 560.000 timer i 2020.

Det viser Berlingskes aktindsigt i Rigspolitiets tidsregistreringsdatabase.

En væsentlig del af forklaringen skyldes ganske enkelt, at politiet modtager flere anmeldelser.

»Gennem de seneste år har vi på landsplan set en stigning i antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet,« bekræfter Københavns Politi.

Antallet er vokset fra knap 50.000 til 65.000 anmeldelser i perioden, viser politiets statistik.

Udviklingen gælder næsten samtlige kredse i landet. Alle landets 12 politikredse – undtagen Bornholm og Syd- og Sønderjylland – bruger mere tid på sager om økonomisk kriminalitet.

Den største sagsgruppe handler om alvorligere straffelovsovertrædelser som »bedrageri«. I denne kategori strømmer der tusindvis flere sager ind sammenlignet med tidligere ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Lokker med bitcoininvesteringer

I december 2018 oprettede man under Københavns Politi det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK), som forestår den indledende efterforskning og identificerer mønstre og tendenser.

En analyse fra centeret har vist, at sagerne i høj grad handler om såkaldt samhandelsbedrageri, hvor der handles fysiske varer på nettet som eksempelvis computere og mobiltelefoner.

Hos Offerrådgivningen er det særligt henvendelser om vold, der fylder, men der ringer også folk ind om økonomisk kriminalitet.

»En del af dem, vi taler med, er blevet forført på nettet. Det kan være mennesker, der har sendt penge til nogen, som de var overbevist om var en fremtidig kæreste, eller folk, der er blevet snydt af svindlere, der lokkede med at investere de her menneskers penge i bitcoin,« siger sekretariatsleder Dorte Kallestrup Mortensen fra Offerrådgivningen.

»Nogle ofre undlader at anmelde svindlen eller vil ikke fortælle om det til familie eller venner, fordi de føler sig skamfulde over at være blevet snydt og kan tænke, at de burde have opdaget, at der var tale om snyd,« siger hun.

I den politiske aftale for politiet og anklagemyndighed for 2021 til 2023 er der sat flere hænder af til den voksende it-relaterede økonomiske kriminalitet.

Ifølge et særudtræk fra Danmarks Statistik har antallet af anmeldelser i den særlige kategori »databedrageri« ligget på nogenlunde samme niveau de seneste år – cirka 22.000 sager pr. år. Databedrageri indebærer, at man med henblik på »uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger«, som det hedder i straffeloven.

Flere sigtes for databedrageri

Det har ikke været muligt at få Københavns Politi til at stille op til interview med henblik på at kommentere udviklingen. Men tallene kan muligvis indikere, at politiet i 2020 har formået at komme længere med efterforskningen sager om databedrageri, så flere sigtes og dømmes.

Sidste år blev der rejst sigtelse i cirka 11.000 databedragerisager mod 8-9.000 sager de foregående år ifølge Danmarks Statistiks tal. Det betyder, at sigtelsesprocenten er vokset fra omkring 36 procent til 50 procent ud af de årlige cirka 22.000 sager. Samme tendens gælder ikke de øvrige bedragerisager.

Der kan være andre forklaringer på det øgede tidsforbrug til økonomisk kriminalitet end antallet af anmeldelser. Berlingske har sammenholdt tidsforbruget fra politiets tidsregistrering med antallet af anmeldelser, som findes i politiets offentligt tilgængelige statistik, og gennemgangen tyder på, at det gennemsnitlige antal af timer der bruges pr. sag om økonomisk kriminalitet er vokset støt de seneste år.

Advokat Peter Trudsø, der har økonomisk kriminalitet som speciale, fortalte til Berlingske for godt halvandet år siden, at sager om økonomisk kriminalitet er lang tid om at komme gennem retssystemet. Han fornemmer ikke, at det er blevet bedre siden da.

»Det er dybt beklageligt for alle. Det er ikke usædvanligt, at den påståede kriminalitet kan være sket fem år før, man når til byretten i de store sager. Og selv småsagerne kan tage et, to eller tre år, før de kommer for retten,« siger Peter Trudsø.

»Det sker ganske ofte, at man kan se, at sagerne ligger stille i længere perioder, uden at der sker noget som helst i sagen. Det er altså et problem,« siger Peter Trudsø, der havde DF-politikeren Morten Messerschmidt som klient.