Dansk NATO-bidrag skal opveje det lave forsvarsbudget

Danmark er parat til at sende et kompagni soldater på øvelse i Baltikum og Polen som led i NATOs oprustning i øst. NATO er udfordret af faldende forsvarsbudgetter i medlemslandene i en tid, hvor udfordringerne tager til i foruroligende fart.

epaselect epa04383833 US President Barack Obama (L) talks with British Prime Minister David Cameron (C) next to NATO Secretary General Anders Fogh Rasmussen (R) during the opening ceremony of the NATO Summit 2014 at the Celtic Manor Resort in Newport, Wales, Britain, 04 September 2014. World leaders from about 60 countries are coming together for a two-day NATO summit taking place from 04-05 September. EPA/OLIVER HOSLET Fold sammen
Læs mere
Foto: OLIVER HOSLET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NEWPORT/WALES: Der er noget beroligende over Wales’ frodige, bakkede landskab, og måske er det netop derfor, at de britiske værter har valgt at lægge et historisk vigtigt NATO-topmøde her.

Udfordringerne hober sig nemlig op for NATO med Ruslands aggression i Ukraine og Islamisk Stats fremmarch i Mellemøsten som de to mest presserende sager. Som svar på Ruslands opførsel i Ukraine opruster NATO nu i Baltikum og Polen, og Danmark kommer til at spille en aktiv rolle med såvel et kompagni soldater på øvelsesrotation i Østersø-regionen som en opgradering af korpshovedkvarteret i polske Stettin, der i forvejen huser en snes danske officerer.

Torsdagens udmelding om et dansk kompagni soldater på rotation i Baltikum og Polen er logisk set i lyset af Danmarks historiske bånd til Baltikum og den forsvarspolitik, som Danmark fører. Danmark er på én og samme tid både frontløber og bagtrop, når det kommer til indsatsen i NATO. Danmark ligger i top, hvad angår viljen til at udstationere soldater og materiel, men lavt når det kommer til forsvarsbudgettet og investeringer i nyt materiel.

»Et godt NATO-land«

På et pressemøde i Wales torsdag forspildte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og forsvarsminister Nicolai Wammen (S) ikke en chance til at understrege, at Danmark »går forrest« i NATO.

»Danmark er et godt NATO-land, når det handler om at kunne levere i pressede situationer,« understregede statsministeren.

Danmark har da også været hurtig til at melde sig parat med et forstærket kompagni soldater til NATOs opskruede øvelsesaktivitet i Baltikum, der er en del af NATOs svar på Ruslands aggressive opførsel i Ukraine. I alt kan det ende med, at Danmark sender 250-300 soldater på øvelsesrotation, men det præcise antal, og hvordan strukturen bliver, er endnu ikke fastlagt.

Kernen i NATOs »parathedsplan« er en lynhurtig reaktionsstyrke på 4.000-5.000 mand, som skal kunne rykke ud i løbet af få dage. Men det er ikke gratis at have 4.000-5.000 mand på 48 timers beredskab, og den tiltagende geopolitiske usikkerhed kræver i det hele taget en stærkere tilstedeværelse og øvelsesaktivitet. Samtidig kommer udfordringerne i en tid, hvor de fleste NATO-landes forsvarbudgetter har været faldende, og nu skal selv USA – NATOs militære lokomotiv – til at spare gigantiske milliardbeløb hvert år på sit forsvarsbudget.

Milevidt fra målsætning

Set med NATOs øjne bruger Danmark som de fleste af de europæiske medlemmer af alliancen alt for få penge på forsvaret målt på såvel budget som investeringer i nyt materiel. Både NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, og USAs præsident, Barack Obama, har i denne uge understreget, at landene bliver nødt til at skrue op for forsvarsbudgetterne igen. Fredagens sluterklæring fra NATO-topmødet ventes da også at indeholde en formulering om, at tendensen skal vendes, så forsvarsbudgetterne igen begynder at stige i takt med, at økonomierne i Europa måske får det bedre, ligesom det vil blive understreget, at Europa må bære en større del af byrden.

Men i Danmark er forsvaret på skrump, og forsvarsforliget ligger fast til og med 2017, hvor det danske forsvarsbudget ventes at være faldet til 1,2 procent af BNP – milevidt fra NATOs målsætning om mindst to procent. Og et kig på NATOs seneste vurdering af landenes indsats viser, at kun fire af de 28 NATO-lande bruger to procent eller mere af BNP på forsvaret, og med lavere amerikanske forsvarsbugetter de kommende år kan alliancen få svært ved at løse alle de presserende opgaver. Ifølge de seneste tal udgør det amerikanske forsvarsbudget hele 72 procent af NATO-landenes samlede forsvarsbudgetter.

Men på trods af krisen i Ukraine er der ikke udsigt til, at særligt mange lande vil øge forsvarsbudgetterne. NATO-landene er derfor nødt til at samarbejde endnu mere og bruge pengene smartere.

»Stort set ingen vil øge budgetterne, så spørgsmålet er, om NATO kan få mere ud af, hvad de allerede bruger ved at arbejde mere sammen,« siger Ian Kearns, der er direktør for sikkerhedstænketanken European Leadership Network.

Stor dansk vilje til deltagelse

Statsminister Helle Thorning-Schmidt mener, at alle de allierede i NATO ved, at Danmark til fulde leverer varen.

»I NATO er man helt klar over, at vi i Danmark har et forsvarsforlig, som vi selvfølgelig overholder. Men vi er helt med på, at der skal være en bedre byrdefordeling, og derfor har vi det rigtig fint med den tekst, der nu er i erklæringen. Vi er også meget tilfredse med, at ud over at man taler om, hvor mange penge man bruger, er man også optaget af, at man har de rigtige kapaciteter, og at man kan levere, når det gælder,« sagde statsministeren på pressemødet torsdag.

Mens Danmark er langt fra NATOs målsætning, når det gælder forsvarsbudgettet og investeringer i nyt materiel, giver den seneste opgørelse fra NATO Danmark en topplacering på næsten alle kriterier inden for villighed til at bruge det, man nu engang har.

Forsvarsministeriets samlede bevillinger på finansloven for 2014 udgør ca. 22,5 mia. kr. Forsvarsforliget slår fast, at forsvaret fra 2017 skal spare 2,7 mia. kr. for at bidrage til sammenhængen i den offentlige økonomi. Aftalen indebærer, at de årlige forsvarsudgifter allerede fra næste år reduceres med 2,5 mia. kr.