Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det har skabt så stor frustration blandt nogle jernbaneentusiaster, at Danmarks Jernbanemuseum har planer om at skrotte flere historiske tog, at personale på museet nu udsættes for trusler.
Det skriver TV2 Fyn.
Ifølge TV-stationen er flere ledende medarbejdere blevet udsat for trusler. En af dem er enhedsleder Filip Gram-Jensen, der i en Facebook-tråd er blevet truet med at »blive stillet op ad en mur« – en formulering, der ofte følges af, at personen stillet op ad muren bliver skudt.
TV 2 Fyn beskrev, at truslen var modtaget i en mail, men over for Berlingske præciserer museumsdirektør Steen Ousager, at truslen er fremsat i en Facebook-tråd i et lukket forum for jernbaneentusiaster.
Museumsledelsen har drøftet sagen med politiet og har på baggrund af politiets vejledning valgt ikke at anmelde beskeden. Museumsdirektøren fortæller dog, at politiet på baggrund af henvendelsen fandt frem til personen bag truslen, og har taget en »præventiv samtale« med vedkommende.
Konkret har man på museet planer om at skrotte 64 enheder, oplyser museet.
Under normale omstændigheder bliver museumsobjekter som dem fra Danmarks Jernbanemuseum ikke sendt direkte til skrot, men i det konkrete tilfælde er det ifølge museet ikke realistisk, at »alle enheder får et efterliv«, da det vil kræve for store ressourcer at restaurere og vedligeholde alle de genstande, museet skal skille sig af med. Det oplyser museet i en pressemeddelelse om beslutningen.
En beslutning, som man på forhånd havde en forventning om, »ville give nogle dønninger i miljøet«, siger Filip Gram-Jensen til TV2 Fyn. Men havde ikke fantasi til at forestille sig, at jernbaneentusiaster ville reagere så truende på museets beslutning.
Forklaringen på, at flere tog skal kasseres, er ifølge enhedslederen, at der er brug for at fokusere på færre enheder for at sikre en ordentlig vedligeholdelse og opbevaring.