Dansk jordskælv kan koste menneskeliv

I et tusindårigt perspektiv kan et jordskælv i Danmark blive så kraftigt, at huse styrter til jorden, og mennesker omkommer, siger statsgeolog.

Foto: Google Maps.
Læs mere
Fold sammen

Det sker nok hverken i morgen eller om ti år. Men i et tusindårigt perspektiv er der en reel risiko for, at dele af Danmark, herunder hovedstadsområdet, kan blive ramt af et rigtig voldsomt jordskælv med tab af menneskeliv.

Det forklarer statsgeolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), professor Jens Morten Hansen.

"Med meget lange mellemrum vil der forekomme skælv i Danmark, som slår alvorligt hul på pladen under os. I den forbindelse er København og Nordsjælland geologisk set mere udsat end de fleste andre egne af landet. Der er tale om en lille risiko i det enkelte menneskes liv, men risikoen er der," siger Jens Morten Hansen.

I den forbindelse peger han bl.a. på det nu afviklede atomkraftværk Barsebäck bare 20 km fra København. Det står næsten direkte oven på forkastnings- eller jordskælvszonen Sorgenfrei-Tornquist - og tilmed i et geologisk ustabilt såkaldt kompressionsområde, der er udsat for et kraftigere underjordisk tryk end nærliggende jordlag.

"Hvis Barsebäck havde ligget i et tilsvarende ustabilt område i USA, så havde det ifølge amerikansk lov været ulovligt placeret. Geologer har især frygtet, at kølevandsforsyningen til værket kunne blive revet i stykker under et kraftigt jordskælv, hvilket ville have været fatalt," forklarer han.

Men også store dele af København og Nordsjælland befinder sig i den højspændte kompressionszone, der rummer en ganske særlig fare.

Som Jens Morten Hansen udtrykker det:

"I zonen er der en forhøjet risiko for, at et jordskælv bliver udløst nær overfladen og i en form, som kan give kraftige sideværts forskydninger i jorden."

Tusind år mellem slemme katastrofer
Overfladenære jordskælv har i sagens natur en langt kraftigere effekt på overfladen end dybe skælv. Jordskælvet tidligt i morges på 4,7 richter med epicenter i Sydsverige blev ifølge de foreløbige målinger udløst i bare ti kilometers dybde, hvilket er den væsentligste forklaring på, at det blev mærket så tydeligt af så mange mennesker på overfladen.

Men dertil kommer altså, at København ligger i en zone med forhøjet risiko for kraftige sideværts forskydninger i jordlagene. Skulle vi nogen sinde komme til at opleve et voldsomt jordskælv af den type i Danmark, vil man kunne se, at jorden på den ene side af jordskælvszonen på få sekunder forskyder sig med adskillige meter i forhold til den anden side. Det er den slags, der for alvor kan få bygninger og broer til at brase sammen og knuse mennesker under sig.

Man må blot erindre sig, at der går flere tusind år mellem den slags naturkatastrofer i vores del af verden. Men de er forekommet før, hvilket Jens Morten Hansen tydeligt har dokumenteret.

Hans geologiske forskning på Kattegatøen Læsø har således påvist, at hele øen drejede om sin egen akse og sank i havet for ca. 4.500 år siden som følge af uhørt voldsom aktivitet i den underliggende Sorgenfrei-Tornquistzone. Dengang blev øen benyttet som sommerboplads for datidens sælfangere, så vores forfædre i yngre stenalder kan meget vel have fået sig en gedigen forskrækkelse.

Det er umuligt at sige, hvor kraftigt skælvet var, men at gætte på et sted mellem 7 og 8 på richterskalaen vil nok ikke være helt forkert. Til sammenligning var jordskælvet i Kinas Sichuanprovins, der dræbte næsten 70.000 mennesker 12. maj i år, på 8,0 richter.

Noget tilsvarende kan altså også ske i Danmark. Men til almindelig beroligelse skal vi med meget stor sandsynlighed vente nogle tusind år på, at katastrofen indtræffer.




Lars Henrik Aagaard er videnskabsjournalist og forfatter til "Når Jorden går amok" om bl.a. jordskælv.