Dansk hjælp til hjertesyge helt i top

Dødeligheden efter blodpropper og andre hjerte-kar-sygdomme er siden 1990 styrtdykket i Danmark og er i dag blandt de absolut laveste i den vestlige verden, viser ny OECD-rapport.

Når behandlingen af hjertepatienter i Danmark er så succesfuld, skyldes det bl.a., at ekspertisen er samlet i fire hjertecentre. Skejby Sygehus i Aarhus, hvor lægerne her opererer, er et af dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kåre Viemose

Når formanden for de danske hjertelæger, Mogens Lytken Larsen, underviser, anvender han ofte en scene fra TV-serien »Krøniken«.

Det er dér, hvor hovedpersonen Kaj Holger er blevet ramt af en blodprop i hjertet og får at vide, at det vil vare meget længe, før han muligvis er klar igen. Måske kan han få hævet sengens hovedgærde efter tre dage, men ellers må han regne med at være indlagt i minimum seks uger. En besked, som fører til, at sønnen i patriarkens fravær må kaldes hjem fra USA for at styre fjernsynsfabrikken Bella.

I dag er danskere, som rammes af en stor blodprop i hjertet, i gennemsnit indlagt i under tre dage, og mange af dem er endda tilbage på jobbet inden for en måned.

»Det er en fantastisk udvikling, der er sket på hjerteområdet i Danmark. Langt flere overlever, og de har det også godt. Det er succes på succes,« siger Mogens Lytken Larsen, som har arbejdet med hjertebehandling i 35 år.

Selv om »Krøniken« er fiktion, illustrerer de to yderpunkter på mange måder det tigerspring, der over de seneste årtier er sket i behandlingen af hjertesyge danskere – et tigerspring, som nu får OECD til at uddele topkarakterer til den danske behandling af hjerte-kar-sygdomme. Ifølge den internationale samarbejdsorganisation for økonomi og udvikling er de danske fremskridt helt i top i den vestlige verden.

Siden 1990 er den generelle dødelighed som følge af hjertesygdomme faldet med 77 procent i Danmark – det er det største fald blandt OECD-landene overhovedet, hvilket bringer os ind på en niendeplads over lande med den laveste dødelighed for hjertesygdomme generelt.

Dødeligheden efter en stor blodprop i hjertet i løbet af den første måned efter indlæggelse er nu helt nede på tre procent – den laveste overhovedet.

Og når det gælder dødeligheden efter et slagtilfælde – en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen – er dødeligheden blandt de 31 OECD-lande kun lavere i Japan og Sydkorea.

Hjerteplan og centralisering

Samlet indbringer det Danmark en sjælden topplacering på sundhedsområdet, hvor vi ellers er vant til at ende i den middelmådige midterkategori eller helt nede i den nedslående bund.

Bag tallene gemmer sig en historie om bedre behandlingsmetoder, en sundere livsstil og ikke mindst en bred, national satsning, som blev indledt i begyndelsen af 1990erne med en storstilet hjerteplan fulgt op af politisk velvilje og markant øgede bevillinger til hjerteområdet.

Alt sammen har det bidraget til, at hjertesyge danskere nu for alvor begynder at høste frugterne af indsatsen i form af flere og bedre leveår. Eller som det udtrykkes i Hjerteforeningen:

»Man lægger både år til liv og liv til år«.

Den danske hjerteplan kom til verden på baggrund af elendige overlevelsestal og historier om hjertepatienter, der døde, mens de stod på ventelisten. Resultatet blev en massiv udbygning af kapaciteten, hvilket på en række områder nedbragte de lange ventetider og sørgede for, at langt flere kunne blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme.

Samtidig blev der indledt en centralisering, så behandlingen i dag er samlet på fire store hjertecentre – de ligger i København, Odense, Aarhus og Aalborg, og her er den ypperste ekspertise samlet.

Gennembruddet for tankegangen kom omkring 2000. Da påviste en række undersøgelser, at langt flere patienter med en stor blodprop i hjertet overlevede, når de blev bragt ind til et af de store centre med ekspertise til at udføre de såkaldte ballonudvidelser frem for, at de blev indlagt på det lokale sygehus for at få en medicinsk behandling, hvilket havde været gængs praksis.

I dag transporteres stort set alle blodproppatienter direkte til et af de store centre. Det sker i ambulancer, som ofte har læger og særligt udstyr, der gør det muligt at undersøge og indlede behandlingen undervejs, indtil man når frem til hjertecentret, hvor det helt store operationshold står klar til at tage over.

Centraliseringen har dog ikke fundet sted uden sværdslag. Aktuelt kæmper Region Sjælland, der er den eneste region uden et hjertecenter, en indædt kamp for at få tilladelse til at udføre ballonudvidelser i Roskilde.

Regionen argumenterer med, at det vil betyde kortere – og livsafgørende – transporttid for akutte hjertepatienter, men har indtil videre fået et nej fra Sundhedsstyrelsen, som mener, at den fornødne ekspertise mangler.

Senest er hjerteberedskabet blevet suppleret med lægehelikoptere, som yderligere kan forkorte transporttiden fra skadesstedet til hjertecentret.

Det samlede billede er under alle omstændigheder, at det danske ambulanceberedskab – og de relativt korte afstande herhjemme – er en væsentlig årsag til, at så mange hurtigt får den optimale behandling.

»Det er en yderst effektiv organisation og struktur, som i dag er den internationale standard for, hvordan man bør behandle en stor blodprop i hjertet,« siger formanden for Hjerteforeningen, overlæge Henrik Steen Hansen.

I Danske Regioner er formand Bent Hansen (S) da heller ikke i tvivl om, at den kraftige centralisering er en væsentlig del af forklaringen på succesen.

»Det har helt sikkert været med til at løfte den faglige kvalitet og sænke dødeligheden,« siger han.

På job efter få dage

En af de danskere, der har erfaringer med systemet på egen krop, er 48-årige Rolf Larsen fra Borup på Midtsjælland. To gange har han været ramt af en blodprop.

Første gang, i 2010, fik han en akut ballonudvidelse på Rigshospitalet; den anden gang, i marts i år, var der tale om et planlagt indgreb i Roskilde.

Første gang var han sygemeldt i 14 dage, inden han var tilbage på jobbet som IT-chef. Anden gang blev han opereret om onsdagen og var i arbejde igen tirsdagen efter.

»Der har intet været at udsætte. Det er kørt eksemplarisk, og jeg har følt mig i trygge hænder. Hver gang har jeg fået at vide, at jeg kunne fortsætte mit liv, som jeg slap det – og det har jeg gjort,« siger Rolf Larsen.

Bedre behandling og forebyggelse

Hjertesyge har fået gavn af de generelle behandlingsfremskridt ikke mindst i form af netop ballonudvidelser, der fjerner en forsnævring eller en blodprop i hjertets kranspulsåre, så blodforsyningen til hjertet bliver bedre.

Dertil kommer mere aggressiv behandling i forlængelse af indgrebet, hvor patienten får blodfortyndende medicin og anden medicinsk behandling mod et forhøjet kolesteroltal og blodtryk for at forebygge nye blodpropper eller slagtilfælde.

På positivsiden tæller også, at danskerne nu får mere motion og en sundere kost, ligesom andelen af rygere er kraftigt på retur. Hjerteforeningen skønner, at cirka halvdelen af faldet i dødelighed kan tilskrives en aktiv forebyggelse.

Hjerteforeningen anerkender, at der er sket store fremskridt og glæder sig over, at OECD fremhæver Danmark som foregangsland. Men patientorganisationen fastslår dog også, at der stadig er udfordringer på området. For tiden kan der være lange ventetider på at få foretaget en ekkokardiografi, en indledende ultralydsundersøgelse, som kan være med til at give et fingerpeg om en mulig hjertesygdom.

Håb for kræftområdet

På et andet stort sygdomsområde, kræft, har politikere og læger forsøgt at kopiere en del af indsatsen på hjerteområdet. Det er sket i form af indtil flere nationale handlingsplaner, en centralisering af behandlingen og den ene milliardbevilling efter den anden til at udbygge kapaciteten inden for kræftbehandlingen.

Tigerspringet, man har set på hjerteområdet, er dog udeblevet.

I OECD-publikationen med de gode hjerteresultater er der også et kapitel om kræft – her ligger Danmark fortsat i den tunge ende med en overordnet dødelighed, som i OECD-regi kun findes højere i Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Når det gælder brystkræft, har Danmark endda den højeste dødelighed blandt samtlige OECD-lande.

Regionsrådsformand Bent Hansen er dog overbevist om, at det nok skal lykkes at komme op i toppen af ranglisterne.

»Vi er kommet lidt sent i gang på kræftområdet, men nu kører maskinen, og det går den rigtige vej. Jeg forventer helt klart samme udvikling, som vi har set på hjerteområdet.«