Kontanter har den fordel – set med kriminelle øjne – at politiet ikke kan overvåge, hvornår de skifter hænder. Det samme har indtil for nylig været tilfældet med den virtuelle valuta bitcoin (BTC).

Men nu har dansk politi vendt de kriminelles pengeværktøj imod dem selv. Politiet måtte før give op på efterforskningen, når sporet endte blindt i cyberspace, fordi de ikke havde nogen mulighed for at finde ud af, hvor pengene endte.

I dag er det muligt at følge de økonomiske spor og transaktioner, selv når pengene forlader bankernes konti, og dermed kan politiet se, hvis der er overført penge til eksempelvis narkotika- og våbenhandlere.

I januar faldt den seneste af to danske domme i straffesager, hvor politiets bitcoin-spor har spillet en afgørende rolle i bevisførelsen. Her blev en mand i 20erne idømt otte års fængsel for handel med narkotika ved Retten i Herning.

Den dømte havde i stor stil købt amfetamin, kokain og ketamin på online-markedspladser via krypterede hjemmesider på mørkenettet.

Det særlige IT-system, som var med til at fælde narkohandleren fra Herning, er udviklet af danskere, og ud over Rigspolitiet har også FBI og Europol taget det i brug.

Ifølge lederen af politiets nationale cybercrimecenter, NC3, er der tale om lidt af en milepæl inden for politiefterforskning.

»Perspektivet i det her er banebrydende. Hvor efterforskningen før stoppede, kan vi nu fortsætte,« siger Kim Aarenstrup og tilføjer med henvisning til de to bitcoin-domme, at Danmark på dette punkt er »med helt fremme i bussen«.

»Vi er sådan set enestående i verden på det her punkt, for der er ikke andre, der har formået at bruge de her spor som bevismateriale. Alle kigger mod Danmark på det her felt, og vi er i tæt dialog med en række andre lande lige nu, så vi kan videreudvikle metoderne og lære dem, hvordan vi gør det her,« siger politichefen.

Populært værktøj

Han forklarer, at de nye muligheder især er vigtige, fordi bitcoin efterhånden er blevet »overordentligt populært« i kriminelle kredse.

»Bitcoin – og virtuel valuta generelt – bliver brugt rigtigt meget til handel med våben og narkotika, ransomware-sager og afpresningssager. Det er blevet et ganske anvendt værktøj for de kriminelle,« siger Kim Aarenstrup.

Teknologien bag bitcoin, den såkaldte blockchainteknologi, gør det muligt at følge samtlige transaktioner, der foretages med bitcoin. Og simpelt fortalt kobler politiet disse oplysninger sammen med oplysninger om bitcoinkøbere, som bitcoinsælgerne er forpligtede til at indsamle.

Kim Aarenstrup vil dog ikke ud med, præcis hvor langt politiets nye teknik rækker.

»Jeg vil nøjes med at sige til dem derude i de kriminelle miljøer, at de skal til at passe på, for vi kan følge dem. De skal ikke tro, de kan skjule sig for politiet længere,« siger NC3-chefen.

I begge de to sager, hvor bitcoinspor har ført til domfældelse, har Jesper Klyve fra Midt- og Vestjyllands Politi været anklager. Han fortæller, at myndighederne er kommet på sporet af begge de dømte mænd efter fund af stoffer i postbreve og -pakker. Ifølge ham er det blevet lettere at købe store mængder stoffer med de ulovlige markedspladser online, men han vurderer ikke, at det nødvendigvis har ændret det store på, hvem der køber stoffer.

»Jeg tror ikke, at bare fordi man har bitcoins, så bestemmer man sig for at være narkopusher. Men med mørkenettet er det blevet nemmere at få adgang til stofferne. Hvis man tidligere ville skaffe et kilo amfetamin, krævede det, at man havde nogle kontakter, der kunne skaffe det, for et kilo er meget. Men nu kan man bare gå ind på nettet og købe det,« forklarer Jesper Klyve, der ligesom NC3-chefen mener, at politiets nye bitcoin-værktøj er »spændende«.

»Det er klart. Hvis vi eksempelvis kan se, at en person får sendt narko med posten, som han siger, han ikke har bestilt. Hvis vi kan se, at han har sendt bitcoins til nogle, vi ved er aktive på de her markeder, så begynder det at ligne noget. Så det her er et værktøj, vi er glade for,« siger Jesper Klyve og tilføjer, at myndighederne i øvrigt udmærket er klar over, at bitcoin-systemet gør det muligt at gå tilbage i historien og spore handler.

»Alle overførsler, der nogensinde har været, er kodet ind i bitcoin-systemet. Så man kan til enhver tid gå ind og slå op i systemet og så prøve at finde ud af, hvem de forskellige brugere er,« siger anklageren.