Dansk forsvarsindustri står på vaklende ben

Eksperter er enige om, at Danmark ikke i længden kan opretholde modkøbskrav - bortset fra i helt særlige tilfælde.

Køber Danmark Joint Strike Fighter, som vores næste kampfly, betyder det, at der ikke bliver tale om modkøb, idet producenten, Lockheed Martin, er fritaget for det. Foto: REUTERS Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg har skåret ud i pap for alle kandidater, at der bliver ikke noget køb, hvis ikke det mod-svares af danske arbejdspladser.«

Citatet fra Nicolai Wammen (S) herover stod i Berlingske i sidste måned – som den eneste politiske melding hidtil fra den nye forsvarsminister. Når Danmark køber nye kampfly for milliarder eller andet forsvarsmateriel fra udlandet, skal leverandøren forpligte sig til at købe varer, fortrinsvis fra Danmarks egne forsvarsindustrielle virksomheder, for et tilsvarende beløb. For der skal komme arbejdspladser og teknologioverførsel ud af det, når staten køber militært materiel i udlandet.

Sådan har melodien lydt i årtier, når forsvarsministre har argumenteret for at bruge milliarder af skattekroner på militært materiel, hvis nødvendighed ikke altid har stået lysende klart. Men hvis man ikke kan overbevise skatteyderne om, at Danmark uden kampfly vil gå under som nation, så har man hidtil kunnet argumentere med, at pengene altså kom tilbage til Danmark igen.

Men nu er Nicolai Wammens og de øvrige forsvarspolitikeres væsentligste argument for flykøbet ved at blive taget fra dem: EU-Kommissionen har strammet skruen over for lande, der som Danmark stiller kontante krav om modkøb. En trussel om en sag om traktatbrud har hængt over Danmark de seneste par år, og i sommer besluttede regeringen så at gøre et forsøg på at redde modkøbstrafikken. Et lovudkast, der imødekommer dele af EUs krav, men opretholder modkøb, blev sendt i høring.

Men efter et møde med partiernes ordførere i september besluttede erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) at udskyde fremsættelsen af lovforslaget i fire måneder. I mellemtiden, få dage før jul, skal EUs regeringschefer ved topmødet i Bruxelles diskutere en yderligere liberalisering af EUs indre marked for forsvarsmateriel. Hjemlige eksperter er enige om, at Danmark ikke i længden kan opretholde modkøbskrav – bortset fra helt særlige tilfælde hvor man kan påvise, at Danmark har en væsentlig sikkerhedsinteresse på spil. Et ønske om at opretholde en dansk forsvarsindustri vil ikke være tilstrækkeligt.

Men er det en katastrofe, hvis Danmark må opgive modkøbskrav?

For at fastholde modkøb taler:
Der er arbejdspladser og teknologi i det, ikke mindst for de dygtigste i forsvarsindustrien. Terma, der fremstiller bl.a. flydele, har historisk haft god hjælp fra modkøbsordrer til at udvikle sig. Også softwarevirksomheden Systematic har fået noget ud af systemet.

Forsvaret har brug for den teknologiske viden, der findes i virksomhederne, når det skal indkøbe materiel. Samspillet mellem virksomhederne og forsvaret har værdi for begge parter.

Der er i realiteten ikke et åbent marked i EU for forsvarsmateriel. Store lande placerer indkøb i egen industri, og danske virksomheder bliver formelt eller uformelt mødt med modkøbskrav, når de vil sælge i udlandet. Derfor må Danmark beskytte egen forsvarsindustri.

For at droppe modkøb taler:
Forsvarets indkøb fordyres med 5-15 pct., fordi producenterne lægger merudgiften ved modkøb oven i deres salgspris. Når producenten af eksempelvis pansrede mandskabsvogne skal købe skruer hos en jysk smedemester, ikke fordi de er bedst og billigst, men fordi de er danske, så stiger prisen på produktet.

Af netop denne grund kæmper EU for at styrke konkurrencen på markedet for forsvarsmateriel. Konkurrence er forudsætningen for, at EUs forsvarsvirksomheder kan overleve. Modkøb er alligevel på vej ud.

En del af producenterne accepterer ikke krav om modkøb, eksempelvis Rolls Royce, der vedligeholder helikoptermotorer. Striden med Rolls Royce truede redningsberedskabet. Lockheed Martin, der producerer Joint Strike Fighter, F-35, der er favorit som Danmarks næste kampfly, er helt undtaget fra modkøb. I stedet har Danmark en aftale med den amerikanske regering om deltagelse i partnerskabet om udvikling af flyet. Dette har vist sig meget værdifuldt for ikke mindst Terma, der har fået en platform, som rækker langt videre, end en modkøbsordre ville have muliggjort.

Men politikerne vil miste et argument.