En af de mest omtalte drabssager i Norge i nyere tid anses nu for opklaret.

Det drejer sig om drabet på den 17-årige Birgitte Teng, som for 27 år siden – i maj 1995 – blev fundet seksuelt misbrugt og dræbt af slag i hovedet en halv kilometer fra sine forældres bopæl på øen Karmøy i det sydvestlige Norge.

To år senere blev hendes fætter dømt, men senere frikendt i sagen.

Udviklingen af nye dna-metoder, som en dansk forsker har bidraget til, førte til, at politiet i 2021 kunne anholde den 52-årige nordmand Johny Vassbakk, som hele vejen igennem har nægtet at have noget med sagen at gøre.

Han blev mandag dømt skyldig af byretten i Haugesund i Norge og dømt til 17 års fængsel samt hvad der svarer til cirka 800.000 danske kroner til ofrets forældre. Dommen var enstemmig.

Retsmødet skete ikke uden dramatik.

Faldt ned af stolen

Kort efter domsafsigelsen faldt den 52-årige ned af den stol, han sad, og blev liggende. Dommeren bad folk om at forlade rummet, skriver den norske avis Aftenposten.

Manden blev tilset af en læge og transporteret tilbage til fængslet. Forsvareren vurderede ifølge avisen, at der sandsynligvis var tale om et fald i hans blodtryk.

»Der har været meget spænding knyttet til denne dag. Så blev det for meget, og han besvimede. Kroppen fik nok og lukkede ned,« lød det fra forsvareren ifølge avisen.

Dommerne har vurderet, at mandens dna har været på ofrets strømpebukser, og at drabet var seksuelt motiveret, skriver avisen.

Det fældende bevis blev en lille mængde mandlig dna, et Y-kromosom, som blev fundet 24 år efter drabet.

Forsvarerne har under sagen kaldt det spekulation og krævet frifindelse, fordi de mener, at den pågældende, at mandens dna kan være havnet på Tengs strømpebukser før eller efter drabet. Men det var byretten altså ikke enig i.

Dansk forskers matematiske model

Som Berlingske beskrev søndag har den danske forsker Mikkel Meyer Andersen, lektor på Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet, været indkaldt som ét af flere ekspertvidner i sagen.

Den danske forsker har hjulpet norsk politi og anklagemyndighed med at udregne antallet af mulige gerningsmænd. Han har set på, hvor stor bevismæssig vægt man kan tillægge, at Vassbakks dna matcher dna-profilen fundet på gerningsstedet.

Der er tale om en ny metode i form af en matematisk model, som Mikkel Meyer Andersen og en kollega i Australien har udviklet.

Mikkel Meyer Andersens beregninger i sagen viser, at den tiltaltes Y-kromosom er meget sjælden, og at det dna, der blev fundet på offerets strømpebukser, med stor sandsynlighed stammer fra den tiltalte mand.

Forskeren har i retten fastslået, at der er 99 procents sikkerhed for, at der kun kan være 18 eller færre mænd i hele verden, der har samme Y-profil som den tiltalte.

Forsvarerne har angrebet metoden og kaldt den »ikke valideret« og henvist til, at det er første gang, metoden bruges i retten.

Politiet har hæftet sig ved, at Johny Vassbakk ikke havde noget alibi på dagen for mordet, og at han kørte i samme slags grønne Opel som den, der var central i sagen.

Desuden er han tidligere dømt for flere volds- og sædelighedsforbrydelser og mistænkt for et andet mord.

Forsvarerne vil nu gennemgå sagen, men har tidligere varslet, at de vil anke dommen.