Blandt Folketingets partier er der vidt forskellige syn på, hvorvidt det er en god beslutning, at Danmark har overladt ansvaret for afghanske tolke til Storbritannien.
Som Berlingske beskrev torsdag, har Danmark kompenseret Storbritannien med et hemmeligholdt beløb for at tage imod 23 afghanske tolke, som har arbejdet for de danske styrker i Afghanistan.
»Jeg synes, at det er glimrende. Hvis der er andre lande, der kan sørge for, at vi slipper for det i Danmark, så er det fint. Det er også den tanke, vi har i forhold til de afviste asylansøgere, for eksempel ved at anbringe dem i lejre i andre lande,« siger forsvarsordfører for Dansk Folkeparti, Søren Espersen.
Af de 23 afghanske tolke havde 12 havde fået afslag på indrejsevisum til Danmark. De resterende 11 havde selv Storbritannien som deres førstevalg.
Forsvarsministeriet har trods flere henvendelser ikke ønsket at oplyse det beløb, som Danmark har betalt briterne i forbindelse med ordningen.
Adspurgt om, om prisen kan blive for høj, siger Søren Espersen:
»Man skal gøre det op i forhold til, hvad det koster at have folk på livslang forsørgelse.«
Uværdig ordning
Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, er helt uenig med Dansk Folkeparti.
»Det er en uværdig ordning,« siger hun.
»Det mest benyttede redskab i tolkeaftalen er genplacering internt i Afghanistan. Og det er jo ikke muligt længere, nu hvor Taleban har overtaget hele landet. Situationen kræver, at vi erstatter den nuværende aftale med en aftale, der bedre sikrer vores samarbejdspartnere,« siger Eva Flyvholm.
Ifølge hende er det »tydeligvis« den stramme udlændingepolitik, der er bestemmende for, at Danmark overlader ansvaret for de afghanske tolke til briterne.
Hos Dansk Folkeparti indrømmer Søren Espersen helt åbent, at spørgsmålet »selvfølgelig« handler om udlændingepolitik.
»Selvfølgelig. Det er klart. Vi har allerede nu set, at en række af de mennesker, som er kommet herop via luftbroer, i høj grad var nogle, som vi ikke ønskede. Nogle af dem har været udvist af Danmark. Vi ved ikke, hvad det er for nogle mennesker, vi får,« siger Søren Espersen.
Det er rigtigt, at der er nogen, der har været udvist af Danmark, som har sneget sig ombord på et fly i forbindelse med evakueringen. Men det kan du vel ikke sammenligne med folk, der har arbejdet for Danmark, og som Danmark har sagt god for?
»Nej, det kan man ikke, og det er heller ikke det, jeg har ment med det. Jeg vil bare sige, at der i processen, der har været indtil nu, har der været mange nitter, som vi bestemt ikke skulle have. Vi ved heller ikke, hvad de her menneskers intentioner er, hvis de nu får permanent opholdstilladelse. Vil de kunne klare sig selv? Der er en masse udgifter forbundet med det. Derfor er det godt, at briterne har kunnet træde til,« siger Søren Espersen.
Tolkeaftalen fra 2013 er blevet kritiseret, fordi det er svært for afghanske tolke at opnå beskyttelse i Danmark via aftalen. Tolkene skal søge asyl, hvilket indebærer, at de skal være udsat for en individuel trussel.
Hos Det Konservative Folkeparti henholder man sig til den eksisterende politiske aftale, men lægger samtidig op til en evaluering af ordningen med briterne.
»Tolkene fra før tolkeaftalen 2013 er der ingen tvivl om, at vi skal tage os af, hvis vi på nogen måde har mulighed for det. Det samme gælder tolkene fra efter, hvor de tolke, der har gået under dansk flag, skal hjælpes. Dette ligger i tråd med den politiske aftale, som vi er en del af,« siger Niels Flemming, forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti.
12 af de 23 afghanske tolke, som Danmark har betalt briterne for at tage imod, fik afslag på at få indrejsevisum til Danmark. Er det rimeligt, nu hvor de har hjulpet Danmark?
»Hvis de har hjulpet Danmark og gået med dansk flag på uniformerne og haft et ønske om at komme til Danmark, så bør vi hjælpe dem. Og det er noget af det, som vi evaluerer i den kommende indsatsevaluering,« siger Niels Flemming.
Juridisk ansvar
Poul Hauch Fenger, der er advokat og specialist i blandt andet asylret samt tidligere ansat i FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder og i EU, har vurderet, at Danmark betaler sig ud af sit juridiske ansvar ved at have overladt ansvaret til briterne. Søren Espersen er uenig.
»Det er folk, som har søgt og fået et embede under de danske tropper og fået løn, så der ligger ikke noget juridisk ansvar overhovedet på Danmarks skuldre. Det vil jeg bestride,« siger Søren Espersen.
Eva Flyvholm frygter for sikkerheden for de tolke, der endnu måtte befinde sig i landet. Hun betragter overladelsen af ansvaret for en juridisk gråzone.
»Problemet med sådan en juridisk gråzone er, at det hele bliver vilkårligt. Da vi i sommerferien kunne se, at det hele var ved at falde fra hinanden i Afghanistan, spurgte jeg forsvarsministeren, om vi kan være sikre på, at de tolke, der har arbejdet for Danmark, kan få hjælp af briterne. Det har vi stadig ikke fået et klart svar på,« siger Eva Flyvholm.
Det er ikke lykkedes at få kommentarer fra Venstre, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
