Dansk Folkeparti kalder Nationalmuseets beslutning farlig – og kalder minister i samråd

Nationalmuseet indleder i næste uge arbejdet med at ændre udstillingen »Eskimoer og Grønland«, så ordet eskimo ikke længere fremgår. Dansk Folkepartis kulturordfører kalder beslutningen »tudetosset«.

Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti forstår ikke den forargelseskultur, der lige nu hersker i samfundet. Hun synes, at debatten er med til at ændre historien og mener, at det er farligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Pinagtigt.«

Det er det ord, Martin Appelt, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet, tager i brug, når han skal beskrive tilstedeværelsen af ordet eskimo i Nationalmuseets udstilling »Eskimoer og Grønland«.

Snart er pinagtigheden borte, for i næste uge indleder Nationalmuseet arbejdet med at ændre i udstillingen og beskrivelsen af det oprindelige folk i Arktis, og det ærgrer Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti, der er stedfortrædende kulturordfører for partiet, at Nationalmuseet giver efter for det, hun kalder krænkelseskulturen.

Hun synes, at »det er tudetosset«, at Nationalmuseet vil bruge danske skattekroner på at ændre udstillingen, og hun synes, at det er underligt, at Nationalmuseet med Martin Appelt i spidsen pludselig finder ordet eskimo problematisk, når nu udstillingen ellers har stået stort set uændret siden 1992.

Martin Appelt har udtalt til Kristeligt Dagblad, der oprindeligt bragte historien, at brugen af ordet eskimo er en måde at stereotypisere befolkningen og livet i Arktis gennem årtusinder, og derfor vil man nu slette ordet fra udstillingen.

»Der er for os ingen tvivl om, at vi på Nationalmuseet må fjerne brugen af eskimo, da det af rigtig mange af de mennesker, som nu bor i de områder, hvor Nationalmuseet samlede de mange genstande ind, nu opfattes som nedsættende,« sagde Martin Appelt til Kristeligt Dagblad.

Hansens Is Eskimo-ispind skifter navn, da de mener, navnet hører til en svunden tid. Isen har nu fået navnet O'Paya i stedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Den forklaring giver Pernille Bendixen dog ikke meget for, og hun synes, det er at give efter for krænkelseskulturen.

»Det er, som om det er blevet smart og latterligt at blive krænket over noget historisk. For en måned siden var det slaveriet, og nu er det så ordet eskimo. Først med isen og nu det her. Jeg synes, det er hysterisk og latterligt, men jeg mener også, at det er farligt,« siger Pernille Bendixen.

Pernille Bendixen mener, at ord skal minde os alle om de fejl, der blev begået i fortiden, og derfor nytter det ikke at slette specifikke passager af historien.

»Vi må ikke bare fjerne de dele, som vi ikke er stolte af. Det er jo den eneste måde, vi kan lære af historien på,« siger Pernille Bendixen.

Hvorfor må man ikke vise, at man er blevet klogere?

»Jeg synes ikke, man viser det ved at fjerne et ord. Jeg synes tværtimod, at man bliver dummere. Jeg synes, at man har pligt til at fortælle historien og sige, at man er blevet klogere, men at man tidligere har gjort det sådan. Jeg synes ikke, man kan tolke datiden med nutidens briller.«

Fra Eskimo til O’Payo

Det er dog ikke kun på Nationalmuseet, at ordet eskimo har skabt røre. Is-producenten Hansens Is valgte for nylig at ændre navnet på isen Eskimo, så den i stedet hedder O’Payo nu, og debatten om ordet og dets betydning har kørt gennem de seneste uger.

Pernille Bendixen mener, at det store fokus på det problematiske i at bruge ordet eskimo er at piske en stemning op. Ifølge hende var »det jo det, man kaldte dem dengang«, og hun kan ikke forstå, hvorfor Nationalmuseet og Hansens Is vælger at viske historien ud i forsøget på ikke at krænke nogen i stedet for at forklare den.

»Jeg synes, man skal bruge det til at have en dialog om, at nogle mener, det er et nedsættende ord. Det er sådan, vi lærer af fortiden,« siger Pernille Bendixen.

Pernille Bendixen føler sig heller ikke overbevist om, at ordet krænker så mange, som debatten lige nu bærer præg af, og mener i stedet, at der er tale om en »forargelsesdagsorden«.

Hvorfor kan vi ikke bare fjerne det?

»Hvis vi fjerner det, så springer vi 100 års historie over. Om generationer vil vi have visket meget væk. Jeg synes, det er rigtig farligt.«

Pernille Bendixen kalder nu kulturministeren i samråd. Her vil hun blandt andet spørge, »om ministeren er enig med Nationalmuseet i, at ordet eskimo ikke længere bør anvendes i Nationalmuseets udstillinger, og om ministeren er enig med Nationalmuseet i, at anvendelsen af begrebet eskimo er »et instrument til at fastholde en hvid dominans««.