Dansk Flygtningehjælp: Hvorfor skal asyl-aftale kun gælde syrere?

Tyrkiet og EU’s udspil om, at EU-landene skal give legalt ophold i EU til én syrer for hver syrer, som Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland, vækker harme hos Dansk Flygtningehjælp. Det er et problem, at beskyttelsen kun gælder for syrere, lyder det.

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, finder det problematisk, at det kun er syrere, som er med i Tyrkiet og EU's byttehandel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tyrkiet har meldt ud, at de vil komme Europa til undsætning i forhold til den flygtningekrise, de står overfor. Men hjælpen vil ikke blive gratis

Af forslagene, der kom frem i udspillet mellem den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, og EU-præsident, Donald Tusk, tirsdag morgen, lød det bl.a., at EU-landene skal give legalt ophold i EU til én syrer for hver syrer, som Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland.

Den melding vakte ikke just jubel hos Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm.

»Det kan ikke være rigtigt, at vi kun kvotemæssigt kan give beskyttelse til syrere, mens afghanere og irakere ikke længere har ret til at søge asyl i Europa, hvis de kommer fra Tyrkiet. Er det virkelig sådan, at vi sorterer på nationalitet i Europa og ikke på beskyttelsesbehovet?« spørger han.

I forslaget er der således lagt op til, at alle, der kommer med menneskesmuglere til Grækenland, vil blive returneret til Tyrkiet. Og det skal ske, uanset om der er tale om økonomiske migranter eller flygtninge med behov for international beskyttelse.

»Man suspenderer retten til at søge asyl, når man kommer til Grækenland, fordi vi siger: Det kan du ikke, du skal sendes tilbage til Tyrkiet. Det må hvile på en vurdering af, at Tyrkiet er et sikkert tredjeland. Det er jeg usikker på, om man kan kalde Tyrkiet,« siger Andreas Kamm.

Men EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, afviser, at tilbagesendelse af flygtninge med et reelt behov for international beskyttelse, strider imod EU’s helt grundlæggende konventioner.

Han fortalte på et pressemøde, at EU-Kommissionen har undersøgt det grundigt, og konklusionen lød, at flygtninge sagtens kan returneres, hvis det er til et sikkert tredjeland, og sådan definerer Grækenland nu Tyrkiet.

Den vurdering er Andreas Kamm dog skeptisk overfor. Derfor vil han have FN’s Flygtninge Højkommissariat til at vurdere, om »Europa afviger fra den hovedregel, at folk skal have prøvet deres sag, inden man sender dem tilbage.«

I mellemtiden mener han, at Tyrkiet har et stykke endnu, før de kan defineres som et sikkert tredjeland.

»Hvis Tyrkiet skal kunne betragtes som et sikkert tredjeland, kræver det, at de indretter sig, så de har den fornødne respekt for menneske- og flygtningerettigheder,« siger han.

Ifølge udspillet skal EU-landene betale Tyrkiet tilbage med gæstfrihed til syrere. For hver syrer, der returneres til Tyrkiet, skal EU-landene således give en syrer fra en flygtningelejr i Tyrkiet legalt ophold ved genbosættelse under et FN-program.

Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, mener, at det er et rimeligt krav fra Tyrkiets side, da landet i forvejen har flere end 2,5 millioner flygtninge. Desuden vil de returnerede syrere komme bagerst i køen til at få legalt ophold i EU, derfor er håbet, at incitamentet til at krydse over til Grækenland helt vil forsvinde.

Lige så optimistisk er Andreas Kamm dog ikke.

»Man skal være forsigtig med at mene, at problemet med flygtninge fra Mellemøsten nu er klaret, fordi man har sat en prop i Tyrkiet-Balkan-ruten. Der er jo andre veje til Europa, og jeg vil gætte på, at andre menneskesmuglerruter vil opstå, når den nuværende sættes under pres,« påpeger han.