Dansk firma udgiver sig for at være Netflix: Kunder føler sig snydt

Foto: RYAN ANSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et dansk firma ved navn weneverloseit.com udgiver sig for at være den kendte video-streaming-tjeneste Netflix, der forvejen bliver brugt af over 700.000 husstande herhjemme.

For bare 5 kr. kan man få tre måneders Netflix, lover firmaet. Men flere forbrugere får ikke den lovede tjeneste, og de bliver efter syv dage tilmeldt et løbende abonnement og trukket 399 kroner fra deres konto, hvis de da ikke når at spærre deres kort.

På Trustpilot, der giver forbrugere mulighed for at afgive karakterer for webshops og tjenesteydelser, har en lang række forbrugere allerede givet udtryk for deres utilfredshed over firmaet:

»Hold jer laaangt væk fra dette firma ligegyldigt, hvad de lover jer. Det er et svindelfirma, og I melder jer automatisk til et abonnent på 399 kr. om måneden. Jeg har spærret mit kort og skrevet til dem, at jeg gerne vil benytte mig af mine 14 dages fortrydelses ret. Håber ikke jeg får flere problemer eller regninger fra dem!,« skriver Tinna, en utilfreds kunde.

En anden, Lars Sjærris, skriver også på Trustpilot:

»Har spærret min konto, da der pludseligt blev bedt om adresse og fødselsdag efter at man havde indtastet kontonummeret. Har nu forsøgt at afmelde deres service, men hjemmesiden blev blokkeret af min viruschecker!!!!«.

Netflix' sikkerhedsafdeling  »er ved at kigge på sagen«. Inden for de seneste to uger har 60 pct. af samtlige opkald omhandlet det svindlende firma, oplyser den danske afdeling til BT.

BT har forgæves forsøgt at komme i kontakt med Weneverloseit.com, men forsøger løbende at få fat i firmaet.