Dansk Erhverv: Udenlandske uddannelser løber fra de danske

Ifølge Dansk Erhverv skal Danmark have en politisk målsætning for antallet af studerende inden for natur og teknologi frem mod 2025. Uddannelses- og forskningsministeren er ikke afvisende, men stiller spørgsmålstegn ved Dansk Erhvervs talmæssige argumenter for målsætningen.

For Victor Beier Schousboe var jobudsigter afgørende for studievalget. Han læser til civilingeniør på DTU og er næstformand i Polyteknisk Forening. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Næsten hver tredje studerende på universiteterne skal i 2025 være i gang med at læse tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Erhverv til uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), i forbindelse med, at Dansk Erhverv på en IT-konference senere på ugen præsenterer en ny undersøgelse af de danske styrkepositioner inden for informations- og kommunikationsteknologi.

Ifølge undersøgelsen er der i Danmark i forhold til mange andre EU-lande færre studerende, der læser såkaldte STEM-uddannelser. Altså uddannelser inden for områderne science, technology, engineering og mathematics, som det hedder. Således går 20 procent af de studerende i Danmark på en STEM-uddannelse, men gennemsnittet i EU er 27 procent og i et land som Finland op mod 35 procent. Når det alene gælder de lange, videregående uddannelser, er snittet for Danmark og EU henholdvis knap 20 og 28 procent.

Analysen er foretaget for Dansk Erhverv af Damvad og baseret på tal fra Eurostat.

Men hvis Danmark skal leve op til en politisk vedtaget målsætning om 30 procent STEM-studerende på universiteterne i løbet af otte år, sådan som Dansk Erhverv opforderer til, skal der sættes ind allerede nu, lyder det fra uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen.

»Vi står i en situation, hvor en tredjedel af IT-virksomhederne ikke kan rekruttere nok og derfor må sige nej til opgaver. Det går ud over jobskabelse og vækstmuligheder,« siger hun.

Hun henviser til, at at fremskrivning fra OECD når frem til, at efterspørgslen efter medarbejdere med STEM-kompetencer i Danmark frem mod 2025 vil stige med 27 procent.

»Vi har snakket og snakket og snakket om, at flere unge skal søge de her uddannelser. Det gør de, men bare ikke nok,« siger Mette Fjord Sørensen:

»Vi er allerede bagude. De andre er begyndt at løbe, mens vi stadig binder vores snørebånd.«

For at opnå målsætningen om 30 procent i 2025 foreslår hun bl.a., at der i den generelle dimensionering af uddannelser bliver gjort mere for at udvide optaget på uddannelser med gode jobudsigter.

»Ja, vi skal skrue ned, hvor der er overledighed, men også op, hvor vi kan se en kommende efterspørgsel,« mener Mette Fjord Sørensen.

Dansk Erhverv opgør i undersøgelsen andelen af studerende på STEM-uddannelser. Men ifølge Søren Pind er tallet et andet, når »man ser på det faktisk tal per indbygger« af dimittender med STEM-kompetencer. Ifølge dem er der per 1.000 inbyggere i Danmark lige godt 20 dimittener med STEM-kompetencer. Det er højere end i både Sverige, Norge og OECD-gennemnittet.

»Når det er sagt, så er vi alligevel meget optagede af det her og vil se på det. Dansk Erhverv foreslår konkrete måltal for 2025. Det må vi overveje,« tilføjer han i en skriftlig kommentar til Berlingske:

»Regeringen er i gang med flere initiativer, der skal motivere flere til at søge ind på bl.a. ingeniøruddannelserne. Vi ser bl.a. på muligheden for at etablere en teknologipagt, hvor myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder går sammen for at øge fokus på fremtidsmulighederne.«

En af de studerende, der er i gang med en STEM-uddannelse, er Victor Beier Schousboe, der på sjette semester læser civilingeniør, fysik og nanoteknologi, på DTU. Han har siden gymnasiet ment, at fysikfaget på en eller anden måde skulle indgå i først studier og siden arbejdsliv.

»Det her med matematik og fysik har altid været spændende for mig. Men vil man har flere til at læse de her fag, begynder det allerede langt tidligere end universitetet. Det begynder i folkeskolen. Som jeg ser det, er der ikke særligt fokus på naturvidenskab. Der kunne blive gjort meget mere for at motivere eleverne til naturvidenskab,« mener han.

Victor Beier Schousboe var meget bevidst om jobmulighederne, da han valgte at læse på DTU.

»Jeg kunne også have læst til kandidat i fysik på Københavns Universitet. Men jag valgte civilingeniør her på DTU, fordi jeg mente, at der vil være flere jobmuligheder på den måde,« siger han.