Dansk Erhverv: Indgreb i au pair-ordningen forhindrer flere kvinder i ledelser

Regeringens forslag om at ændre eller udfase au pair-ordningen er et skridt i den forkerte retning, hvis Danmark skal have flere kvindelige ledere, mener Dansk Erhverv.

Stine Pilegaard Jespersen er underdirektør for arbejdsmarked, uddannelse og forskning i Dansk Erhverv. Foto: Dansk Erhverv Fold sammen
Læs mere

Hvis regeringen gør alvor af udmeldingen om at ændre eller udfase au pair-ordningen, kan det få negativ indvirkning på målsætningen om at øge andelen af danske kvindelige ledere.

Det frygter man i Dansk Erhverv, efter at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i weekenden sagde, at det kan det være slut med au pair-ordningen, som vi kender den, allerede fra næste år.

Årsagen er, at ordningen ifølge en evaluering fra Tesfayes eget ministerium mest af alt har udviklet sig til rekruttering af praktisk hushjælp frem for at fremme kulturel udveksling.

»Vi ønsker ikke at ændre på au pair-ordningen, fordi vi mener, at det er den helt forkerte vej at gå, hvis man – som regeringen – gerne vil have flere kvinder ind i ledelser og bestyrelser,« siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør for arbejdsmarked, uddannelse og forskning hos Dansk Erhverv.

Gennem glasloftet

Flere personer har siden søndag meldt sig i debatten om au pair-ordningen og sammenhængen med kvinders mulighed for at bryde gennem glasloftet. Herunder Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard, som giver udtryk for den samme bekymring som Dansk Erhverv, og journalist og forfatter Susanne Sayers, der er lodret uenig i, at en au pair kan være en forudsætning for flere kvindelige topledere.

Men ifølge Stine Pilegaard Jespersen hjælper ordningen altså børnefamilier med at få familie og karriere til at hænge sammen – og gør det ikke mindst muligt for kvinder at gøre karriere.

»I forhold til andre lande har børnefamilier og kvinder i Danmark ringere mulighed for at udlicitere huslige pligter, fordi vi har et højt skattetryk, høj moms og høj mindsteløn. Der er nærmest kun au pair-ordningen, som kan give kvinder den hjælp, der skal til, for at sikre, at de rent faktisk kommer længere op i ledelseslagene i erhvervslivet,« siger hun.

»Derfor er det lidt tosset at se sig gal på au pair-ordningen. Om noget skulle man supplere ordningen med en mulighed for et højere fradrag for service i hjemmet, ligesom man har i Sverige, så flere børnefamilier havde mulighed for at få hjælp med huslige pligter,« siger Stine Pilegaard Jespersen.

Ifølge FOA vil en hushjælp koste godt 1.200 kroner mere end de 4.350 kroner plus kost og logi, som au pairer i dag har ret til. Så helt forudsætningsløse er kvinder og børnefamilier vel ikke uden au pair-ordningen?

»Jeg kender ikke de takster, som FOA opererer med, så det kan jeg ikke lige forholde mig til. Men vi taler jo ikke kun om kvinder med en høj indtægt. Der er mange forskellige mennesker, der bruger au pair-ordningen, herunder fraskilte kvinder. Så det er lidt at skære alle over en kam at stille det op på den måde,« siger Stine Pilegaard Jespersen.

Mindre interesserede i lederstillinger

»Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at hjælpe de kvinder, der gerne vil gøre karriere og sikre, at de kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Jeg synes, at det er tankevækkende, at det i Danmark både er kvinder og mænd, der mener, at kvinder er mindre interesseret end mænd i stillinger med ansvar. En undersøgelse har vist, at 49 procent deler den opfattelse. Det kunne jo være, at det havde at gøre med, at det er svært for familierne at få det til at hænge sammen, hvis både kvinden og manden gerne vil gøre karriere,« siger Stine Pilegaard Jespersen.

Hvor stor en rolle spiller au pair-ordningen i indsatsen for at få flere kvinder i ledelser og bestyrelser?

»Generelt kan vi se, at mange kvinder forsvinder ud af pipelinen til ledelse, når de får børn. En af årsagerne til det kunne jo være, at det er svært at få tingene til at hænge sammen som børnefamilie,« siger Stine Pilegaard Jespersen.