Dansk Erhverv: Afmatningen lurer

Detailhandlen soler sig i efterdønningerne af de seneste års højkonjunktur, men afmatningen lurer lige om hjørnet, viser Dansk Erhvervs detailhandelsbarometer.

Danskerne trækker stadig i spenderbukserne, når de skal på indkøb. Mange detailbutikker oplever fortsat vækst efter de seneste års højkonjunktur. Men afmatningen lurer lige om hjørnet, konkluderer Dansk Erhverv i sit detailhandelsbarometer.

Det har lidt under hver tiende af de virksomheder, der er med i undersøgelsen, allerede oplevet. Deres omsætningen er faldet siden starten af 2007. Langt flere oplever dog fortsat en stigende omsætning. Det gælder for over halvdelen.

Selvom der altså er tegn på begyndende afmatning, bliver detailhandlens forsigtige forventninger til andet kvartal i 2007 mere end opfyldt, forsikrer Dansk Erhverv.

- Optimismen slår også igennem i forventningerne til de kommende måneder, hvor lidt under halvdelen af virksomhederne forventer højere vækst, siger Jens Brendstrup fra Dansk Erhverv.

/ritzau/