Dansk dykker død i Norge

En dansk mand er omkommet i Norge efter en dykkerulykke mandag.

En dansk mand er omkommet i Norge efter en dykkerulykke mandag, skriver flere norske medier.

Ulykken fandt sted ved flådestationen Haakonsvern ud for Bergen. Her var fire danskere ifølge tv2.no ude at dykke, da en af dem blev ramt af dykkersyge.

Klokken 13.43 modtog den norske alarmcentral et opkald om, at en dykker var i vanskeligheder. Han havde eftersigende fået problemer under vandet og havde efterfølgende foretaget en for hastig opstigning til overfladen.

Da ambulancefolkene nåede frem, forsøgte de med livreddende førstehjælp i over en time, men den danske mands liv stod ikke til at redde. Lidt efter klokken 15.00 blev han erklæret for død

De tre andre danskere dykkere meldes uskadte.

BNB