Dansk domstol skal vurdere amerikansk politis våbensalg på nettet

På »Dark Web« på den mørke side af nettet solgte amerikansk politi våben. En af sagerne endevendes i Danmark.

Under forhandlinger med en falsk sælger af våben ønskede en svensk statsborger blandt andet pistoler af mærket Glock. (Arkivfoto) Heinz-Peter Bader/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var en forklædt amerikansk betjent, som på en rasteplads i Jylland sidste år sammen med en kollega fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) viste en serbisk mand fra Sverige en taske med 25 pistoler.

På Ejer Bavnehøj Vest ved Skanderborg var der lørdag 9. november især pensionister og børnefamilier, har PET-betjenten fortalt i et retsmøde i Horsens. Men en række betjente i civil holdt også klar i biler og anholdt serberen og dennes hustru.

Leverancen var kulminationen på et godt otte måneder langt forløb, hvor amerikansk politi optrådte som sælgere på »Dark Web«, som er et mørkt område på nettet, og hvor danske betjente på et tidspunkt overtog forhandlingerne.

Nu er en 34-årig svensk mand fra Göteborg tiltalt for at ville købe 83 våben, og i nævningesagen er også fire andre under anklage.

Tirsdag forsøger anklager Signe Gråkjær Pedersen at overbevise nævninger og dommere om, at efterforskningen er lovlig, og at de tiltalte skal dømmes.

I godt halvanden time gennemgår hun juraen og detaljerne i forløbet. Når politiet under dække på nettet deltager i grov kriminalitet, tvinger det anklageren til at zoome ind på korrespondance og opførsel for at fastslå, at de tiltalte ikke er blevet provokeret til at begå en lovovertrædelse. Det er nemlig ulovligt.

Den hovedtiltalte, AK, havde kontakt til to våbensælgere på markedspladsen, som blev kaldt Berlusconi. Både »Alesandro« og »Matt« var imidlertid ansat i den amerikanske politimyndighed Homeland Security Investigations (HSI).

»Kommunikationen viser, at han bliver ved med at presse på for at få våben,« siger Signe Gråkjær om AK.

»Man giver ham muligheden for at stoppe. Men han fortsætter. Han vil have de våben,« siger hun.

Det var ikke HSIs annonce på markedspladsen for ulovlige varer, som fik AK til at handle og betale tusinder af dollars og euro, hvoraf en del blev vekslet til bitcoins, mener anklageren.

Annoncen var en såkaldt »honeypot«, en honningkrukke, som skulle lokke lovovertrædere frem på banen.

Men det amerikanske politis lokkemiddel var ikke det, der skubbede AK ud i alvorlig kriminalitet, lyder det.

»Det var et tilfælde, at det var politiet og ikke en rigtig sælger, han kom i kontakt med. Man fik standset, at 83 våben, herunder flere fuldautomatiske, kom ud på gaden,« siger Signe Gråkjær.

HSI gjorde sig umage for ikke at skabe en såkaldt provokation, som indebærer, at politiet forøger grovheden og omfanget af en forbrydelse, mener hun.

»HSI har alene sat en vare frem som i en lokkedue-situation. For at undgå provokation har de ikke købt en reklame på forsiden af Berlusconi og har ikke fastsat lave priser,« siger anklageren.

At politiet konstruerer en lokkedue for at afsløre kriminelle, er ikke omfattet af retsplejelovens regler om politiets brug af agenter, fastslår hun.

Hvis nævninger og dommere mener, at forbuddet mod provokation er overtrådt, skal det ikke have den konsekvens, at de tiltalte frifindes, lyder budskabet.

Tirsdag eftermiddag får den første af forsvarerne ordet. Dommen ventes næste uge.

/ritzau/