Dansk bistand skal strømlines

Til næste år er dansk udviklingsbistand forøget med en halv milliard til 14,5 mia. kr. Uudviklingsministeren vil koncentrere bistanden på færre internationale organisationer.

»I stedet for et tyndt lag til mange organisationer, skal der smøres tykkere på visse steder,« siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som i næste års finanslov planlægger at koncentrere den danske udviklingsbistand på 14,5 mia. kr. på en række områder.

Det er specielt landene i Afrika, der vil nyde godt af stigningen samtlige 500 mio. kr. vil være øremærket til indsatser her hvor i øvrigt flertallet af de 16 faste samarbejdslande befinder sig.

Men Ulla Tørnæs, ønsker også at sætte et personligt stempel på næste års udviklingsbistand ved at afsætte ekstra 200 mio. kr. til kvinderelaterede projekter også med fokus på Afrika.

»Det er vigtigt at kvinder bliver selvbestemmende, for der er mange positive sideeffekter. Der er en klar sammenhæng mellem kvindernes stilling i et samfund og så den generelle samfundsudvikling, uanset det drejer sig om stabilitet eller demokrati,« siger hun.

Støtte skal fokuseres
Af den samlede pulje på 14,5 mia. vil de 8,2 mia. efter planen næste år blive givet som såkaldt bilateral bistand, altså direkte fra Danmark til et modtagerland, mens størstedelen af den resterende part, godt fire mia. bliver givet som multilateral bistand til internationale organisationer.

I mellem de to sniger bistanden til danske NGOer sig lige ind med en stigning fra 932 mio. til 952 millioner kr.

Når det gælder den multilaterale bistand har internationale evalueringer peget på, at Danmark reelt yder støtte til for mange forskellige organisationer langt over 100. Og den kritik vil Ulla næste år tage ad notam.

»Jeg er meget enig i, at vi har behov for at fokusere den multilaterale bistand. Generelt har vi et ønske om at koncentrere vores bistand, som vi gør med de 16 samarbejdslande, og nu er tiden kommet til at strømline den multilaterale bistand,« siger Ulla Tørnæs.

Satser på synergi
Ministeren understreger, at der ikke er truffet beslutning om, hvor der skal skæres, og hvor der lægges til. »Jeg lægger op til at analysere vores mange forskellige bidrag. Der er behov for at se, hvem det er, vi yder bistand til,« siger Ulla Tørnæs.

Den underlæggende dagsorden er også, at Danmark vil kunne tale med øget vægt i de organisationer hvor støtten sættes i vejret.

Strømlining bliver der også tale om for den bistand der går til fremme af god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder. Det er et dansk høj-prioritetsområde, men indsatsen har knopskudt indenfor en beløbsramme på ikke mindre end 1,2 mia. kr. Nu skal indsatsen samles under en hat og på en enkelt konto.

»Indsatsen kommer til at fremstå klarere,« siger hun.

Formanden for U-landsstyrelsen, og formand for Danidas Styrelse, professor Holger Bernt Hansen, mener, at fokuseringen falder i tråd med de anbefalinger, som OECDs udviklingskomité DAC tidligere pååret kom med efter en grundig gennemgang af dansk udviklingsbistand.

»Tidligere var fordelingen af støtten til bilateral og multilateral bistand nogenlunde fifty-fifty, men nu er man nede på, at en tredjedel går til multilateral bistand, og OECD har så vurderet, hvordan de to ting harmonerer. For det har været en målsætning for dansk bistand at få større synergi mellem dem. OECD har så vurderet, at det kan gøres bedre med en mere målrettet indsats overfor FN-organisationerne,« siger Holger Bernt Hansen.

Rapporten, som også pegede på, at Danmark er for tøvende og forsigtig, når det gælder indsatser i svage stater som Liberia og Sudan kommer til debat i Ulandsrådet til september hvor Ulla Tørnæs samtidig vil præsentere de danske prioritetsområder for de næste fem år.

»Og de vil formentlig stå meget i OECDs tegn,« vurderer Holger Bernt Hansen.