Dansk atom-losseplads på vej

Flere danske lokaliteter er netop nu ved at blive udpeget som muligt hjemsted for radioaktivt affald. Om kort tid står det klart, hvilke kommuner der trækker det korteste strå.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Japan kæmper mod et løbsk atomkraftværk, skal vi i Danmark tage stilling til vores eget atomproblem. 22 steder i Danmark egner sig til at blive depot for over 5.000 kubikmeter radioaktivt affald fra Risø, vil det fremgå af en endnu ikke offentliggjort rapport, som lander på sundhedsminister Bertel Haarders (V) bord den 1. maj.

Det meste af affaldet fra det tidligere forskningscenter er lavradioaktivt, men der er også over 500 kubikmeter mellemradioaktivt affald, hvoraf især 233 kilo bestrålede brændselsstave betegnes som problematiske.

Stavene indeholder stærkt sundhedsskadelige radioaktive isotoper med en meget lang halveringstid. Selv efter tusinder af år vil de være radioaktive, så slutdepotet skal kunne huse atomaffaldet i mindst 300 år og i en dybde på op til 30 meter.

22 lokaliteter i spil

Når rapporten havner hos ministeren, ventes de 22 lokaliteter, som ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er egnede til at huse det farlige affald, dog indsnævret til blot fem eller seks særligt egnede steder rundt om i Danmark, oplyser kontorchef i Sundhedsministeriet John Erik Pedersen.

Dermed er der lagt op til en utvivlsomt hed atomaffaldsdiskussion i et Danmark, der ellers har brystet sig af at være fri for atomkraft. Sundhedsminister Bertel Haarder er imidlertid indstillet på en åben og offentlig proces med hensyn til placeringen.

»Der er i øjeblikket tre udredningsarbejder i gang, som ventes færdige 1. maj. Derefter skal der blandt andet foretages nærmere undersøgelser af mulige placeringer. Der bliver en offentlig høringsfase frem mod udarbejdelsen af en anlægslov, og så skal vi have diskussionen i folketingssalen. Så der bliver tale om en meget åben proces,« siger Bertel Haarder.