Dansk astronaut er godt undervejs

Det var et skoleeksempel på en raketopsendelse, da Andreas Mogensen onsdag blev den første dansker i rummet. Fredag når den danske astronaut frem til Den Internationale Rumstation.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark skrev sig onsdag ind i rumfartshistorien, da 38-årige Andreas Mogensen klokken 6.37 dansk tid blev sendt ud i rummet med fra rumbasen Bajkonur i Kasakhstan.

Dermed er Andreas Mogensen den første dansker i rummet, og han svæver indtil fredag 34 gange rundt om Jorden, inden han når missionens endelige rejsemål, Den Internationale Rumstation (ISS).

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) fulgte Andreas Mogensens himmelfærd fra første parket i Kasakhstan, og det var en begejstret minister, der kunne konstatere, at opsendelsen var en succes.

»Det var en virkelig stærk oplevelse, og man kunne mærke vibrationerne, da raketten blev sendt op. Jeg lagde mærke til, at Andreas Mogensen sad og smilede på billederne inde fra rumraketten. Alt gik som planlagt, og vi har nu set den første dansker blive sendt ud i rummet,« siger Esben Lunde Larsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Det er altid forbundet med en vis risiko, når man sender rumraketter af sted, men ifølge Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU, var opsendelsen af Andreas Mogensen og hans to med-kosmonauter et skoleeksempel på en raketopsendelse.

»Det var en helt perfekt opsendelse. Alt gik, som det skulle, og nu er Andreas Mogensen og hans to rejsefæller i kredsløb om Jorden og på vej mod rumstationen. Der er to farlige dele af en rumrejse. Den ene er opsendelsen, og den anden er landingen, så den næste rigtig kritiske del kommer først, når de vender tilbage til Jorden 12. september,« siger Michael Linden-Vørnle.

Rejsen til ISS vil tage lidt over to døgn - i stedet for som oprindeligt planlagt seks timer. Det skyldes, at Sojuz for en sikkerheds skyld tager den »langsomme« rute.

Rumstationen øgede for nylig sin højde blandt andet for at undgå rumskrald. Derfor er det ikke muligt at gennemføre den alternative seks-timers rute. I stedet tages den langsomme, der kræver 34 ture rundt om Jorden. Det betyder til gengæld, at besætningen vil se 34 solopgange undervejs.

Ifølge Michael Linden-Vørnle skal Andreas Mogensen, den russiske førstepilot, Sergei Volkov, og kasakhstanske Aidyn Aimbetov naturligvis være opmærksomme konstant, men første rigtige udfordring kommer fredag morgen, når raketmodulet kobles sammen med ISS.

Her gælder det for alt i verden om ikke at kollidere med rumstationen. Sojuz-kapslen vil nemlig nærme sig med større hastighed end rumstationens og skal derfor bruge bremsemotorer til at ramme ISS nøjagtigt. Det er dog følsom teknologi og sensorer, som sørger for, at det hele glider problemfrit, og selve koblingen foregår automatisk.

»De bruger tiden på at gennemføre manøvrer, så de får deres rumskib flyttet op i den rigtige bane, således de kan mødes med rumstationen, men de får altså noget tid nu her, hvor de ikke har ret meget andet at lave end at vente på, de når deres endelige rejsemål,« siger Michael Linden-Vørnle.

Andreas Mogensen har været igennem lange forberedelser for at blive klar til sin mission. Det hele begyndte 20. maj 2009, da han af European Space Agency (ESA) blev udvalgt som en af seks astronautaspiranter blandt over 8.000 ansøgere. Siden har Danmarks nu første astronaut været igennem hårde prøvelser for at blive klar til at blive sendt i rummet.

Andreas Mogensen skal under sit ophold på ISS gennemføre flere videnskabelige eksperimenter.