Dansk afvisning af syrer rykker til tops i international domstol

En syrisk læge, som flygtede til Danmark over Middelhavet, har klaget over afslag på familiesammenføring.

Danmarks afslag af en syrisk læges ansøgning om familiesammenføring skal behandles ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammer, der er domstolens øverste instans. Vincent Kessler/Reuters Fold sammen
Læs mere

En sag om den danske treårsregel - en stramning af reglerne om familiesammenføring - skal behandles ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammer.

Det oplyser en pressemedarbejder ved domstolen i Strasbourg onsdag om spørgsmålet, der er flyttet fra domstolens lavere kammer til den øverste instans.

Sagen handler om en syrisk læge, der i Danmark fik afslag på sit ønske om familiesammenføring.

Mosalam Albaroudi tog i januar 2018 sagen mod Danmark til menneskerettighedsdomstolen, som skal vurdere den i forhold til artikel 8 og artikel 14. De handler om retten til familieliv og forbud mod diskriminering.

Den syriske læge ankom i sommeren 2015 til Danmark med lastbil fra Grækenland.

Han var flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet og videre med båd over Middelhavet. Hans hustru blev tilbage i det krigshærgede hjemland.

Det danske afslag på familiesammenføring var begrundet med en på det tidspunkt ny regel om, at man skal have haft ophold i Danmark i mindst tre år for at få familiesammenføring, hvis man var tildelt midlertidig beskyttelse.

I 2017 slog Højesteret fast, at treårsreglen ikke er i strid med menneskerettighederne.

Det skal menneskerettighedsdomstolen nu vurdere.

Syreren har klaget over diskriminering, idet han først kan søge efter tre år, mens folk tildelt højere beskyttelse kan søge efter et år.

Højere beskyttelse kan skyldes en vurdering af, at en person er særlig udsat i forhold til eksempelvis myndigheder i sit hjemland, mens andre, der flygter fra en generel tilstand som krig, ikke opfattes som helt så udsatte.

Kammeret - den lavere instans - har valgt at flytte sagen direkte til storkammeret.

Det kan kammeret gøre, »hvis der er et alvorligt spørgsmål« om »fortolkningen af konventionen«, eller hvis noget i sagen er i strid med en tidligere afgørelse fra menneskerettighedsdomstolen.

Det er ikke kun Danmark, som holder øje med udfaldet.

Norge og Schweiz har meddelt, at de støtter Danmark.

Modsat har både FN og Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatovic, rynket brynene over de danske regler.

FNs hjælpeorganisation for flygtninge (UNHCR) har i et brev skrevet, at loven »er i uoverensstemmelse med både internationale og europæiske love om menneskerettigheder, da den underminerer fundamentale rettigheder«.

/ritzau/