Dansetyve får fængselsdomme for tricktyverier i Indre By

To mænd i tyverne stjal dyre ure i Indre By i København, hvor de dansede for at aflede ofre, mens de stjal.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To mænd – på henholdsvis 22 og 29 år – er torsdag blevet dømt for en række tricktyverier og et røveri i Indre By i København. Den 22-årige er idømt et års fængsel, mens den 29-årige er idømt ti måneders fængsel.

Begge har desuden fået indrejseforbud i Danmark i seks års.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Anklagerfuldmægtig Ida Jensen fortæller i pressemeddelelsen, at mændene er gået efter »velklædte ofre i områder omkring dyre hoteller og restauranter« for at øge chancerne for, at ofrene havde dyre ure på.

»Efter de havde tilegnet sig en del af de ure, sagen drejer sig om, rejste gerningsmændene ud af Danmark for at sælge urene i Spanien.«

»Kort efter rejste de tilbage til København for at skaffe flere dyre ure, og alt i alt har det været meget planlagt og organiseret, hvilket dommen også bærer præg af,« siger hun.

Retten dømte de to mænd for tyveri, hvor dansetricket indgik i tyverier. De to afledte ofrenes opmærksomhed med dans, mens de stjal.

De to mænd blev sidste sommer efterlyst internationalt. De blev anholdt et par uger efter i Paris, hvorefter de blev udleveret til de danske myndigheder.

/ritzau/