Dansemus har fundet kærligheden

Marianne Eihilt, har igen fundet kærligheden.

Marianne Eihilt Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Flindt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hele Danmarks dansemus, Marianne Eihilt, har igen fundet kærligheden, efter hun sidste år brød med sin kæreste gennem flere år, børnelægen Kurt Kristensen.

- Ja, jeg har fået en kæreste. Han heder Kim Busch og er 31 år. Og nej, han er ikke danser, og vi har ikke fundet hinanden i dansemiljøet. Vi har kun kendt hinanden i en måned, men jeg synes, at han er rigtig sød, siger Marianne Eihilt til denne uges udgave af Billed-Bladet.

Marianne Eihilts kæreste er ligesom hun selv bosat i Århus, hvor hun også driver sin egen danseskole.

Læs også: Her er den nye 'Vild med dans'-vært

Eihilt har i mange år været fast deltager blandt de professionelle dansere i Vild med Dans, som hun også har vundet to gange med skuespiller Robert Hansen og kuglestøder Joachim B. Olsen.

Har takket nej

I år har hun dog takket nej til at føre en af de håbefulde kendisamatører ind i dansens verden.

Ikke med i Vild med dans
Eihilt havde sat som betingelse for sin deltagelse, at hun kunne træne i Århus, men det har ikke kunnet lade sig gøre i forhold til de deltagere, der har sagt ja til en omgang Vild med Dans.

Endnu mangler alle navnene på deltagerne at blive offentliggjort, men det er allerede kommet frem, at skuespiller Laura Drasbæk, cykelrytter Michael Rasmussen og Zulus slemme slemme pige Anne Kejser er blandt de 10 amatører, der skal lære at danse.

/ritzau/