Vaccineproducenten AstraZeneca er løbet ind i problemer med vaccineprøverne, hvilket har fået selskabet til at sætte forsøgene med en vaccine mod covid-19 på pause.
I midten af august oplyste Lægemiddelstyrelsen, at EU-Kommissionen på vegne af EU-landene har forhandlet den første forhåndsaftale om køb af vacciner mod covid-19 på plads. Nu kan den seneste udvikling få betydning for, hvornår Danmark og andre EU-lande kan gøre sig forhåbning om at modtage en vaccine.
Forsøgene er sat på pause, efter at der er fundet et »uforklarligt symptom« hos en forsøgsperson i Storbritannien, oplyser selskabet.
»En rutinemæssig gennemgang af data udløste et stop af vaccineforsøgene for at kontrollere sikkerheden,« oplyser en talsperson fra AstraZeneca til Reuters.
Skal finde årsagen
Ifølge Lars Jørgen Østergaard, der er forsker i infektionssygdomme og har 25 års erfaring med vaccineforsøg på Aarhus Universitet, giver symptomer hos en enkelt forsøgsperson ikke i sig selv anledning til bekymring.
»Når man udvikler nye vacciner, er man altid ekstremt opmærksom på, om der er nogle uhensigtsmæssige virkninger ved vaccinen. Derfor er det ikke usædvanligt, at man ser, at nye vacciner bliver sat på pause i afprøvningen, indtil man har afklaret, hvad der er sket,« siger han:
»Jeg kan læse mig frem til, at der er to kilder til oplevelsen, og at det drejer sig om et enkelt tilfælde. Havde det været to eller tre, havde jeg været væsentligt mere bekymret. Et enkelt tilfælde kræver selvfølgelig granskning af, hvad der er sket hos det enkelte individ, men vi ved også, at der altid kan ske et eller andet af andre årsager, når man er med i et forsøg.«
Lars Jørgen Østergaard fortæller, at arbejdet for forskerne ved AstraZeneca nu går ud på at finde ud af, om der er en årsagssammenhæng mellem prøvevaccinen og symptomerne.
»Det er ikke unaturligt, og det er rettidig omhu at sørge for, at andre ikke får prøvevaccinen, før man når til bunds i, hvad det er for noget,« siger han.
Ikke første gang
Forsøgene med prøvevaccinen var i den såkaldte fase tre, der er sidste fase af forsøgene, hvor prøvevacccinen bliver afprøvet på mennesker.
Når et forsøg er sat på pause, betyder det, at ingen andre forsøgspersoner vil få hverken prøvevaccinen eller placebo – en uvirksom medicin i form af saltvand eller en kalktablet, der anvendes i forsøgsøjemed – fortæller Lars Jørgen Østergaard.
»Indtil de kommer til bunds i det, er der ikke andre, der får prøvevaccinen eller saltvand. Så stopper de med at give den til andre i forsøget, og det gør de af sikkerhedsmæssige årsager,« siger han:
»Det er bestemt ikke første gang, jeg har oplevet det i mine egne vaccineforsøg. Heller ikke i fase tre.«
Rygte om sygdom kan blive et problem
At et vaccineforsøg bliver sat på pause er altså i sig selv langtfra uset, og ifølge Lars Jørgen Østergaard kan det blot være udtryk for rettidig omhu. Der er dog en oplysning, som kan gøre arbejdet med at finde problemets rod meget besværligt.
En anonym kilde med tilknytning til forsøget oplyser til New York Times, at den pågældende forsøgsperson har fået konstateret transversel myelitis – rygmarvsbetændelse – og det er en tilstand, som man ved kan være forårsaget af vacciner. Dette er imidlertid meget svært at afgøre.
»Man kommer nok derhen, hvor det bliver rigtig svært at vurdere, om det har med vaccinen at gøre, eller om det er en tilfældighed. Teoretisk set vil en vaccine kunne udløse den type sygdom, så det bliver rigtig svært at komme til bunds i,« siger Lars Jørgen Østergaard:
»Jeg tror, at man kommer til at skulle træffe en beslutning om, hvorvidt man vil køre videre til trods for, at dette kan være en bivirkning ved vaccinen. Som læger har vi tit vanskeligt ved at sige, hvad der har udløst transversel myelitis.«
Hvorfor er det så svært at afgøre, hvad der er årsagen?
»Ofte er det vanskeligt at stille en diagnose på, hvad der har udløst det, for der er mange infektioner, der kan give det.«
Er det en alvorlig tilstand?
»Det kan det være. Det kan være alt fra et forbigående problem med at bevæge benet til, at man har problemer med vandladninger og afføring.«
EU-Kommissionens forhåndsaftale med AstraZeneca betyder, at EU-landene har sikret sig ret til at indkøbe 300 millioner doser af vaccinen. I første omgang har Danmark sikret sig retten til 2,4 millioner doser af vaccinen.
Vaccinen forventedes indtil for nylig at være færdig inden årets udgang, og ved et pressemøde 21. august oplyste Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, at han var optimistisk i forhold til, at danskerne får en vaccine næste år.
»Den seneste udvikling vil i hvert fald forlænge den tid, der går, før man har en vaccine, for den tid skal jo lægges til i den anden ende,« siger Lars Jørgen Østergaard.
