I 1967 blev en løgkuplet bygning indviet i Hvidovre. Det var Danmarks første moské, der slog dørene op.

Fredag er det præcis 50 år siden. Og selv om moskéen først fejrer jubilæet til september, markerer dagen alligevel en stor begivenhed for danske muslimer.

Det mener religionsforsker Niels Valdemar Vinding fra Københavns Universitet.

»Man skal tænke på, at førhen var der en række små bedeforeninger, der måske havde et bederum i en kælder eller i et andet rum, hvor man mødtes og bad,« siger han.

Moskéen i Hvidovre er tilknyttet den gren af islam, der hedder Ahmadiyya. Siden dens opførelse har også andre muslimske retninger fået moskéer rundt om i Danmark.

Og det er ifølge Niels Valdemar Vinding ofte godt, at der kommer steder, hvor islam kan blive dyrket.

I høj grad fordi det kan gøre det nemmere for den danske stat at gå i dialog med de muslimske borgere.

»Det betyder rigtig meget, for de mennesker, som kommer der, tager et ansvar og stiller sig selv til ansvar for islam,« siger han.

»Således bliver det ikke noget, der går under jorden. Det bliver et sted, hvor islam kommer frem i lyset, og hvor vi kan forvente os en grad af selvjustits.«

På den måde mener han, at moskéerne også kan være med til at modvirke de såkaldte parallelsamfund.

Religionsforskeren erkender dog også, at der kan være mange udfordringer forbundet med at have moskéer i det danske samfund.

Blandt andet har der flere gange været problemer i forhold til udenlandsk finansiering og indflydelse, som er blevet kritiseret fra politisk side.

/ritzau/