Danmark vil omgå EUs forsvarsværk

På trods af EU-regler er Erhvervsministeriet ved at sikre det danske krav om modkøb i forbindelse med salg af materiel og våben til det danske forsvar.

Da Frank Bill (th.), direktør i de danske forsvarsvirksomheders brancheforening, og omkring 75 europæiske indkøbere af forsvarsmateriel forleden besøgte en udstilling på Garderkasernen i Høvelte, blev det ivrigt debatteret, om Danmark også fremover vil kunne opretholde kravet om, at udenlandske våbenproducenter til gengæld for ordrer til det danske forsvar skal lægge ordrer hos den danske forsvarsindustri. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hverken regeringen ved erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) eller den borgerlige opposition har skiltet med, hvad der tegner til at blive en fælles sejr over EU-kommissionen til umiddelbar gavn for den lille, men synlige danske forsvarsindustri.

Efter alt at dømme kan Erhvervsministeriet om mindre end en måned udsende nye retningslinjer for, hvordan Danmark også i fremtiden kan kræve modkøb i Danmark, når udenlandske våbenproducenter sælger våben, fly eller pansrede køretøjer til det danske forsvar.

Dermed har den hjemlige forsvarsindustri altså udsigt til at komme nogenlunde sikkert i land efter en tur i EUs regelmaskineri.

Trusler fra EU-kommissionen om at indbringe Danmark for EU-domstolen for brud på reglerne om det frie, indre marked tvang sidste år regeringen til at ophæve den tidligere danske lov, som krævede obligatorisk modkøb i Danmark af alle forsvarsindkøb til en værdi af mere end fem millioner kroner.

Den gamle lov blev med tilslutning fra næsten hele Folketinget ophævet med virkning fra 2. april, og lige siden har såvel politikere som den danske forsvarsindustri og forsvarets materielindkøbere spejdet efter erhvervsministerens nye administrative retningslinjer, som skal afløse den ophævede modkøbslov.

Ifølge Berlingskes oplysninger mangler Erhvervsministeriet stadig at besvare spørgsmål fra EU-kommissionen, som ønsker at sikre fri konkurrence også når det gælder forsvarsmateriel. Men forventningen er altså, at retningslinjerne snart er på plads. Indtil det sker, er forsvaret forhindret i at gøre indkøb, der overstiger 50 millioner kroner, og det truer tidsplanen for køb af blandt andet mellem 206 og 450 pansrede mandskabsvogne til hæren.

Dansk forsvarsindustri er uundværlig

Da omkring 75 europæiske indkøbere af forsvarsmateriel forleden besøgte en udstilling af dansk forsvarsmateriel og forsvarsindustri på Garderkasernen i Høvelte, summede det af spørgsmål om, hvor længe forsinkelsen vil vare, og om Danmark i realiteten kan opretholde kravet til udenlandske våbenproducenter om modkøb i nogenlunde uændret omfang.

Chefen for Forsvarets Materieltjeneste, generalløjtnant Per Pugholm Olsen, mener dog ikke, at en forsinkelse på en måneds tid er »katastrofalt« for køb af pansrede mandskabsvogne, der har en værdi af tre-fire milliarder kroner. Under alle omstændigheder vil levering af vognene strække sig over adskillige år, og så er en mindre forsinkelse ikke betydningsfuld. Ifølge tidsplanen skulle forsvarsforligskredsen træffe beslutning om købet til august, men det kan altså trække ud.

Ifølge de nye retningslinjer skal et land opfylde en række betingelser for lovligt at kunne stille krav om modkøb ved køb af forsvarsmateriel. Blandt andet skal Forsvarsministeriet i hvert enkelt indkøb foretage en vurdering af, om modkøb udgør en konkret, sikkerhedsmæssig interesse for Danmark. Danske økonomiske hensyn må udtrykkeligt ikke længere indgå i argumentationen for at kræve modkøb.

Men trods de skærpede EU-krav regner direktøren for de danske forsvarsvirksomheders brancheforening, Frank Bill, med, at forsvarsindustrien overlever. Han mener, at selve eksistensen af en dansk forsvarsindustri i sig selv er af betydning for Danmarks »væsentlige sikkerhedsinteresser«.

»Kan man forestille sig en situation, hvor vi ikke har én eneste virksomhed i Danmark, som vil være i stand med at bistå forsvaret, eller virke som rekrutteringsbase for forsvaret? Det kan handle om bistand til at skrive kodelinjer eller til at skrue på en af forsvarets sensorer – alt muligt. Har vi ikke noget af den slags, vil forsvaret være dårligt stillet,« mener Frank Bill, der bakkes op af chefen for materieltjenesten.

»Vi har generelt behov for en dansk forsvarsindustri. Både af strategiske og af lavpraktiske grunde. Vi køber alt fra støvler og sokker til kampfly og krigsskibe. Derfor har vi et behov for et netværk af specialister ude i industrien, som vi kan rekruttere fra og samarbejde med i et fagligt fællesskab,« siger Per Pugholm Olsen.

Modkøbsordre kan bane vejen

En af udstillerne fra forsvarsindustrien på Garderkasernen forleden var Jacob Mejer, der er direktør og ejer i virksomheden Trifire, der fremstiller udstyr til træning i brandbekæmpelse.

Ved hjælp af gasbrændere og stålfri konstruktioner kan brandfolk under miljøvenlige og sikre forhold træne i at slukke vanskelige brande, og virksomhedens udstyr er blevet solgt til mange civile brandvæsener og til forsvaret herhjemme.

Eksport er også kommet i gang – og det er sket uden hjælp fra modkøbsaftaler.

»Men vi skal bruge en stor eksportordre, hvis vi skal rykke op i den næste liga,« tilføjer Jacob Mejer – og der vil en modkøbsordre kunne bane vej.