Går alt som forventet, vil produktionen af covid-19-vaccinen have slået alle rekorder, verden nogensinde har været vidne til inden for det felt. For selv om tiden under coronakrisen har føltes lang, er det gået ekstremt hurtigt med udviklingen af vaccinen.
Så hvad er udsigterne?
Ved et pressemøde 21. august beskrev Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, styrelsen som »forsigtige optimister«.
»Vi tror, det er sandsynligt at vaccinere danskere allerede næste år. Hellere tidligt end senere. Tættere kan jeg ikke komme på det,« sagde han.
Fire aftaler om vacciner
Udtalelsen kom på bagkant af en aftale, der blev indgået ugen forinden mellem EU og det svensk-britiske medicinalselskab AstraZeneca om forhåndskøb af vacciner.
Danmark havde sikret sig 2,4 millioner vacciner mod covid-19.
Men meget er siden sket, for mens det dengang så lovende ud, er der for alvor kommet skub i vaccineudviklingen.
I sidste uge kom det frem, at EU har sikret sig køb af 200 millioner doser af en coronavaccine fra medicinalfirmaet Pfizer, der for nylig offentliggjorde de midlertidige resultater af deres bud på en vaccine.
90 procent effektiv skulle den ifølge det amerikanske firma være. Der er tale om hidtidige resultater, og tallet er senere opjusteret til 95 procent. Den amerikanske sundhedsmyndighed Food and Drug Administrations minimumskrav til godkendelse var 50 procent.
»Hvis alt forløber uden problemer, vil EMA, den europæiske medicinske myndighed, kunne godkende vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna allerede i anden halvdel af december,« sagde formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, ved en pressekonference tirsdag.
Danmark har indgået en aftale om at modtage cirka to millioner af Pfizers vaccine.
»I sidste uge indgik EU endnu en forhåndsaftale om indkøb af vacciner. Denne gang med Pfizer,« skrev sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) torsdag i sidste uge på Twitter:
»Danmark har nu besluttet at tiltræde aftalen, der sikrer vaccination af ca. 2 mio. personer, hvis vaccinen er sikker og effektiv og godkendes af myndighederne.«
Pfizer har meddelt, at deres vaccine på nuværende tidspunkt ikke har nogen registrerede bivirkninger, og at vaccinen er effektiv i både milde og svære tilfælde af covid-19. Derudover viser den sig 94 procent effektiv hos ældre, som er mere udsatte for svære symptomer af virussen.
Aftalen med Pfizer er den fjerde aftale om vacciner mod covid-19, som Danmark har indgået. Alt i alt betyder det, at Danmark i teorien kan købe vacciner til 11,8 millioner borgere.
Aftalerne tæller nu AstraZeneca, der står for 2,6 millioner vacciner, Sanofi-GSK med 2,0 millioner vacciner, Johnson & Johnson med 5,2 millioner vacciner og BioNTech/Pfizer med 2,0 millioner vacciner.
Strategien er ikke på plads
Mandag i sidste uge var Thomas Senderovitz' optimisme ikke blevet mindre. Mens han i august ikke ville komme tidspunktet for vaccinen nærmere, sagde han:
»Jeg tror, som det ser ud nu, at det er sandsynligt, at vi allerede inden for første kvartal næste år vil have de første vacciner godkendt i Danmark. Men hvornår vi kan gå i gang med at vaccinere, det er endnu for tidligt at sige,« sagde han.
I modsætning til flere nabolande har Danmark ikke en klar strategi for vaccinationerne. Det vil sige en plan for, hvem i befolkningen der blandt andet skal modtage vaccinen først.
I slutningen af oktober spurgte Berlingske Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen om, hvad planen for vaccinerne er. Svaret fra ministeriet var, at »Sundhedsstyrelsen står for at lave et fagligt oplæg til politisk beslutning om en vaccinestrategi«.
Den strategi arbejdes der på i øjeblikket, skrev Sundhedsministeriet.
I Sverige slog sundhedsmyndighederne allerede fast i august, at man forventer, at de første vacciner skal gives til personer over 70 år og personer med underliggende sygdomme. Samtidig skal sundhedspersonale have adgang til de første vaccineportioner. De svenske myndigheder har samtidig lagt planer for distributionen og uddelingen af vaccinerne.
I Tyskland har myndighederne planlagt at etablere 60 centrale vaccinesteder, hvorfra vaccinerne skal uddeles. Samtidig har man overordnede planer for, at det også dér først og fremmest er de ældre og sårbare samt sundhedspersonalet, der skal have vacciner.
I Norge planlægger myndighederne at gennemføre den første runde af vaccinationer på tre uger. Beskeden til blandt andet kommunerne er, at de skal være klar til at give de første vacciner allerede fra 1. december, selv om ingen endnu ved, om en vaccine er klar og i givet fald hvilken vaccine.
