Danmark som det dårlige forbillede

Europarådets kommissær for menneskerettigheder er endnu en gang på besøg i Danmark for bl.a. at gentage en årgammel kritik af den danske udlændingelov.

Europarådets kommisær for menneskeretigheder Thomas Hammarberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup

Den danske 24-års-regel, tilknytningskravet, aldersgrænse for familiesammenføring af børn og krav om bankgaranti før familiesammenføring skærer slemt nok i øjnene på Europarådets kommissær for menneskerettigheder, svenskeren Thomas Hammarberg. Men scenariet ser endnu værre ud, hvis den restriktive danske linje breder sig ud til andre europæiske lande, lyder det fra kommissæren.

»Min største bekymring er, at politiske kræfter andre steder kan tænkes at lade sig inspirere af den danske politik og tillægge sig mere restriktive linjer. Den danske 24-års-regel er endnu ikke blevet imiteret direkte nogen steder, men jeg ved, at den bliver nævnt i den offentlige debat i flere lande.«

Thomas Hammarberg møder Berlingske Tidende midt mellem en lang række af møder med ministre, embedsmænd og NGOere, som han i løbet af en enkelt dag skal besøge for at følge op på de menneskerettighedsmæssige anbefalinger, han selv kom med i 2007, og som hans forgænger, Alvaro Gil-Robles, skød i gang med sin kritiske rapport i 2004. I hver rapport har en række kritikpunkter været de samme, bl.a. på udlændingeområdet – og den kritik holder kommissæren fast i.

»Jeg står ved hver eneste kritiske sætning, jeg skrev sidste år,« understreger han.

DK skal feje for egen dør
Kommissæren tvivler ikke på, at de årgamle kritikpunkter – der stadig er aktuelle, fordi den danske regering ikke har ændret på et punktum i den pågældende lovgivning – har betydet, at Danmarks rygte har fået en plet. Men pletten er dog stadig begrænset i størrelsen, medgiver han.

»Danmark bliver stadig betragtet som et land, der respekterer de basale menneskerettigheder, bl.a. når det kommer til tortur. Det land, der har det største problem på troværdigheden i forbindelse med menneskerettigheder, er stadig USA, og Danmark er slet ikke nede på det niveau,« siger han.

Men det må ikke blive en sovepude. Selvom respekten for menneskerettigheder generelt ligger på et højt niveau, så skal et land som Danmark ikke hvile på laurbærrene og gemme sig bag, at situationen er værre i andre lande:

»Der er problemer i Danmark, og i andre lande i Vesteuropa, især når det kommer til udlændingeloven, racisme, og til dels også homofobi. Jeg mener, at det er nødvendigt, at vi i de vestlige lande sørger for også at granske os selv,« fastslår Thomas Hammarberg og opfordrer Danmark til at åbne op for et europæisk kompromis.

»I Europa er vi ved at få gang i vigtige diskussioner om et fælles fodslag på udlændinge- og asylpolitikken, og jeg håber, at den danske regering vil deltage konstruktivt, og at Danmark vil være åben for at se på praksis i andre lande, for I har i Danmark en række elementer i lovgivningen, der er strammere end i andre lande. Vi har brug for en fælles tilgang, vi har ikke brug for konkurrence mellem nabolande om at skubbe asylansøgere over til hinanden,« vurderer kommissæren.

Ingen panik
Thomas Hammarberg vil efter besøget i Danmark udfædige en opfølgende rapport ligso, i 2007.

Dermed bliver det tredje gang, Danmark bliver kritiseret af Europarådet for 24-års-reglen og andre dele af den danske udlændingelov. Er det ikke snart spild af tid?

»På nogle områder vil det kræve mere tid, før politikerne kan følge mine anbefalinger,« lyder det fortrøsningsfuldt fra Thomas Hammarberg.

Hvad får dig til at tro, at din kritik vil få en effekt denne gang?

»I dag er Europa bygget på dialog. Jeg kan kun sætte min lid til, at den danske regering føler, at vi i Europarådet har en vigtig stemme, som der bør lyttes til,« siger kommissæren.

Og han peger på, at der i Danmark er sket flere fremskridt siden hans sidste besøg. Eksempelvis i forhold til isolationsfængsling, hvor hans forgænger Alvaro Gil-Robles udtrykte både bekymring og kritik, er der taget en række skridt i den rigtige retning med ny lovgivning, forklarer han.

Til gengæld kommer der hele tiden nye områder til, der – ud fra et menneskerettigheds-perspektiv – har stor interesse, bl.a. den omfattende terrorlovgivning, der løbende de senere år har set dagens lys i både Danmark og resten af den vestlige verden. Især spørgsmålet om datasikkerhed forudser kommissær Thomas Hammarberg, at der skal holdes nøje øje med fremover: »Det er nødvendigt, at vi kommer til de rigtige konklusioner og ikke handler i panik. Når vi laver terrorlovgivning, så skal vi være forsigtige, så vi fortsat beskytter borgerfriheder og menneskerettigheder,« advarer han.