Danmark skifter bistandskurs i Asien

Selvom den økonomiske vækst og fremgang løber stærkt i Asien, er der stadig brug for bistand, mener udviklingsminister Ulla Tørnæs. Men den traditionelle udviklingsbistand erstattes af hjælp til miljø, energi og klima.

Bønder kultiverer en rismark på Java i Indonesien, hvor Danmark vil give hjælp til miljø, energi og klima i stedet for den traditionelle ulandsbistand. Foto: Adrian Arbib/Corbis Fold sammen
Læs mere

I en bjerglandsby i Nepal boede en familie, der ikke havde strøm. Familien eneste kilde til varme var åben ild. Og afbrændingen af træ udsatte familien for luftvejssygdomme på grund af røgen. Men solceller og et lavteknologisk biogasanlæg gav familien både strøm, uddannelse, varme og renere luft. Og dermed et bedre liv.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) bruger den fattige familie til illustration af, hvordan miljøbistand også er effektiv udviklingshjælp.

Ministeren gør klar til et kursskifte. Den heftige økonomiske vækst i mange asiatiske lande får landene til at vokse ud af den traditionelle udviklingsbistand.

For fremtiden skifter ministeren fokus til i højere grad at satse på miljøbistand. Men miljøbistanden skal gå hånd i hånd med fattigdomsbekæmpelse, og det kan den sagtens, mener udvikingsministeren.

Hun mener, at det lille eksempel fra Nepal kan tjene til at forklare, hvordan miljøbistand generelt medvirker til at bekæmpe andre udviklingsproblemer som fattigdom, manglende uddannelse og ringe sundhed. Og hun mener, at eksemplet kan overføres på Indonesien, hvor Danmark for tiden forbereder et miljøbistandsprogram til 200 millioner kroner.

»For Indonesiens vedkommende så handler det - ligesom i Nepal - om at finde nogle bæredygtige løsninger på lokalt niveau.

Jeg har set i Nepal, hvor jeg har besøgt meget fjerntliggende landsbyer i bjergene, hvordan man på en meget simpel måde med solceller havde fået strøm og derigennem adgang til at se fjernsyn og følge undervisningsprogrammer.

Man havde også lavet et lille mikrobiogasanlæg, hvor koens gødning røg ned i en lille cementtank. Det betød, at familien kunne kværne gødningen og tænde for gasblusset inde i køkkenet.

Meget, meget simpelt og lavteknologisk, men den betydning, det havde for familien, var helt ubeskrivelig. Kvinden skulle ikke længere bruge tid på at gå ud og samle brænde. Familien slap for en kilde til luftvejssygdomme, fordi biogasanlægget erstattede den åbne ild. Og de kunne se uddannelsesprogrammer i TV.

Jeg er helt sikker på, at erfaringerne fra Nepal netop kan overføres til andre lande,« fortæller Ulla Tørnæs.

Millioner af fattige
Baggrunden for kursskiftet i retning mod miljøbistand er en vækst i Asien, som på én gang betyder, at flere af landene bliver konkurrenter og samtidig, på grund af stigende miljøproblemer og fortsat delvis fattigdom, ifølge ministeren har krav på bistand.

»På én og samme tid sidder vi og analyserer, hvordan vi kan matche konkurrencen fra de asiatiske lande, og samtidig giver vi udviklingsbistand til en række af landene.

Men stadigvæk er der millioner af fattige i Asien. Så det korte af det lange er, at vi inden for en overskuelig årrække vil se en omlægning af vores udviklingsbistands-samarbejde med Asien. Og det er lige præcis her, at vores miljøindsats spiller ind, for jeg har en klar forventning om, at vi så til gengæld vil styrke vores miljøindsats i Asien.

Ligesom vi arbejder på en en ny strategi for vores Afrika-politik, så arbejder vi også på at få udarbejdet en ny Asien-strategi,« siger Ulla Tørnæs.

En række økonomer kom i 2004 på den såkaldte Copenhagen Consensus frem til, at investeringer i bekæmpelse af klimaforandringer ud fra en økonomisk vurdering burde fravælges til fordel for traditionelle udviklingsformål som bekæmpelse af AIDS, fejlernæring og vandforsyning. Men Ulla Tørnæs køber ikke det råd.

»Jeg synes, at Copenhagen Consensus var god, fordi den handlede om, at vi er nødt til at prioritere. Det var relevant at få nogle førende økonomer til at prøve at vise, hvordan de ville prioritere, hvis de havde det politiske ansvar.

Men jeg vil gerne sige, hvis modsætningen er imellem fattigdomsbekæmpelse i form af for eksempel adgang til vand på den ene side og klima på den anden, så er det ikke et spørgsmål om enten eller, så er det et spørgsmål om både og, fordi det hænger sammen,« siger Ulla Tørnæs.