Store skoler til store børn og små skoler til små børn. Det er en skolestruktur, som så småt er på vej til flere af landets kommuner. På Amager, i Odense og i Hjørring planlægger man for eksempel at lægge skoler sammen til »megaskoler«, hvor de ældste klasser kan gå på en afdeling for sig selv, mens de yngre klasser går på en anden enhed.
Den model bryder med en dansk tradition for, at børn går på den samme skole fra børnehaveklasse til niende klasse. De ældre elever skal i den udenlandske model gå på store skoler, så de kan vælge sig ind på linjer - for eksempel IT-linjer, innovationslinjer eller linjer med et væsentligt islæt af praktiske fag - og det kan især motivere de ældste elever, der har problemer i folkeskolen, som den ser ud i dag, mener Jørgen Søndergaard, som er leder af Skolens Rejsehold og direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Giver ansvarsfølelse
»Det giver en større ansvarsbevidsthed og motivation hos eleverne, at de selv har valgt sig ind på en linje, men det kræver større skoler og klasser,« siger han og påpeger, at en stor gruppe elever har brug for andre pædagogiske veje end de traditionelle, hvis de skal i uddannelse efter folkeskolen.
Niels Egelund, som er centerleder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, vurderer også, at klasser kan blive for små. Derfor er det fornuftigt at slå skoler sammen og fordele elever mere ligeligt, mener han.
»Hvis klasser bliver for små, kan der komme til at mangle dynamik og passende kammerater for de unge. Med større skoler i udskolingen kan der skabes et bedre fagligt netværk på tværs af lærergruppen,« siger han og tilføjer:
»Den ideelle skolestruktur ville være små skoler til små børn og store skoler til store børn, men det ville være et brud med dansk tradition.«
Megaskole på Amager
Ikke desto mindre kan netop den skolestruktur være på vej til Amager. For her er der ikke tale om at samle over 2.000 elever i en enkelt, gigantisk bygning, sådan som ordet »megaskole« ellers nemt kan indikere.
De mange elever bliver fordelt på de gamle matrikler. På den måde kan man frigøre plads i klasselokalerne til de mange nye børn, som kommer til verden. Men fra kommunens side håber man også at opnå pædagogiske fordele ved projektet.
»Vi kan få rigtig god pædagogisk kvalitet ud af at lave en indskolingsdel med et trygt miljø for de mindre børn og en udskolingsdel, så de unge mennesker kommer i et særligt udskolingsmiljø, hvor der kun er store elever,« siger Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
Lærere, forældre og skoleledere er dog bekymrede for, om overgangen fra den ene enhed til den anden vil forløbe smertefrit, og om ledelsen kommer længere væk, når skolerne slås sammen. Og Anne Vang forstår godt deres bekymring.
»Det er en kæmpestor udfordring at få stordriftsfordelen, samtidig med at man får trygheden og nærheden, som man finder i tætte miljøer. Men ledelsesteams på hver enkelt enhed er en rigtig god idé, så medarbejderne oplever en nærværende ledelse,« siger hun og påpeger, at det er vigtigt, at de lokale kommer på banen i høringsperioden, der varer indtil 22. december.
Der er ikke lavet en opgørelse over, hvor mange kommuner der forsøger sig med at fordele elever på forskellige enheder efter årgange, men Kommunernes Landsforening (KL) bekræfter, at tendensen er stigende.