Danmark satte sig mange spor

Danske soldater og nødhjælpsarbejdere har stået i spidsen for genopbygning af alt fra skoler til fodboldbaner. Mange projekter risikerer at forfalde eller blive ødelagt, når de danske soldater trækkes hjem, frygter Folkekirkens Nødhjælp.

Minerydning, renovering af ødelagte vandværker, hjælp til etablering af lokalråd, uddannelse af politifolk, byggeri af vandledninger og opbygning af skoler og sportspladser. Det er blot et lille udsnit af den genopbygningsindsats, som danske soldater, politifolk, embedsmænd og nødhjælpsfolk har stået i spidsen for, siden Danmark i 2003 trådte ind i den multinationale styrke i Irak.

Alene de danske soldater har gennemført 675 mindre genopbygningsprojekter i det uroplagede land, og siden invasionen for fire år siden har den danske regering brugt i alt 500 millioner kroner på humanitær hjælp og genopbygning.

Omkring en fjerdedel af pengene er brugt som humanitær bistand gennem nødhjælpsorganisationer, en anden fjerdel er givet som støtte til nærområdeindsats, mens de resterende penge er gået til udvikling af bl.a. det irakiske landbrug, infrastruktur, demokratisering og arbejdet med at forbedre menneskerettigheder og retssikkerheden.

Bl.a. har danske udsendinge spillet en central rolle i afholdelse af valg i Irak og ikke mindst folkeafstemningen om en ny irakisk forfatning i 2005. Der er givet støtte til etableringen af et center for torturofre i Basra, 816 irakiske politikfolk har modtaget træning af danske kollegaer, der er bygget 45 sluser langs floderne Eufrat og Shatt al Arab, og der er givet økonomisk støtte til bygning af en børnehave, en sundhedsklinik og en skadestue.

I Basra-området, hvor de danske soldater har haft base, har der været danske penge bag skoleudvidelser, så antallet af elever i hver klasse er faldet fra 70 til 45 elever, der er indkøbt undervisningsmateriale, renoveret toiletter og bygget i alt 70 broer til biler og fodgængere.

Hos Folkekirkens Nødhjælp, der har arbejdet i Irak med bl.a. vand- og sanitetsprogrammer, er generalsekretær Henrik Stubkjær ikke i tvivl om, at den danske genopbygningsindsats har gavnet irakerne på kort sigt. Men, understreger Henrik Stubkjær, mange projekter risikerer nu at falde sammen, fordi sikkerheden i landet er katastrofal.

»Den humanitære situation i Irak er på kanten af et sammenbrud og den optimisme, der prægede landet efter Saddam Husseins fald, er væk. Der er, som jeg ser det, overhovedet ingen platform for at lave langsigtet nødhjælpsarbejde og genopbygning, når der hverken er fred eller tillid mellem parterne. Derfor frygter jeg, at mange af de danske projekter ikke vil blive vedligeholdt, mens andre projekter vil blive ødelagt eller sprængt i luften,« siger Henrik Stubkjær.