Danmark risikerer at mangle blodplasma i fremtiden

Der skal handles nu, hvis ikke Danmark i fremtiden skal mangle blodplasma, lyder det fra Bloddonorerne i Danmark. Organisationen efterlyser derfor midler fra politikerne til nyt udstyr. Politikere er uenige om, hvor pengene skal komme fra.

Der er behov for mere blodplasma i fremtiden, lyder det fra Bloddonorerne i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann olesen

Det danske sundhedsvæsen oplever i øjeblikket en markant stigning i behovet for blodplasma. Derfor skal der handles nu, hvis lageret af blodplasma i Danmark ikke skal udtømmes, lyder det fra organisationen Bloddonorerne i Danmark.

»Behovet for plasma er voldsomt stigende. Det er lige nu dobbelt så stort, som den plasma, vi leverer. Vi har 200.000 bloddonorer i Danmark, hvilket er nok, men vi mangler det rette udstyr til at blive selvforsynende med plasma, og derfor efterlyser vi handling fra politisk hold,« siger Poul Erik H. Petersen, der er landsformand hos Bloddonorerne i Danmark.

Blodplasma er det blod, der er tilbage, når blodceller er filtreret fra. Plasmaets vigtigste funktion i kroppen er at fjerne affaldsprodukter fra blodet som kuldioxid, urinstof og mælkesyre. Det bruges som medicin i behandlingen af patienter, der mangler størkningselementer i blodet – blandt andet blødere og personer med immunsygdomme.

Danmark køber i dag hovedparten af sit plasma på verdensmarkedet, men behovet på verdensplan er også stigende, fordi antallet af personer med immunsygdomme stiger. Det har fået store lande som USA og Kina, der producerer hovedparten af plasmaet på verdensmarkedet, til at prioritere blodplasma til indenlandsk brug.

Danmark producerer lidt under halvdelen af det blodplasma, der bliver brugt herhjemme. Bloddonorerne i Danmark vurderer, at der skal produceres tre gange så meget blodplasma i Danmark, hvis landet skal være selvforsynende i fremtiden.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarede allerede i 2011 om det presserende behov for, at de enkelte lande bliver selvforsynende med blodplasma.

Politikere er uenige

En rapport fra Danske Regioner viser, at Danmark kan blive selvforsynende over to til fire år med en samlet anlægsudgift på 67 mio. kr.

Det er penge, der ifølge Bloddonorerne i Danmark, skal bruges til ekstra udstyr som tappemaskiner og tappelejer samt nye og ombyggede bygninger, hvor det vil være muligt at donere blodplasma.

Ifølge Liselott Blixt (DF), der er formand for Folketingets sundhedsudvalg, ligger ansvaret hos regionerne.

»Det må være regionerne, der finder de penge. Nu har vi lige sørget for, at to procents-kravet er væk, så de burde selv kunne finde pengene,« siger hun.

Men regionerne har ikke mulighed for at finansiere en fuld model, der kan gøre Danmark selvforsynende i blodplasma, lyder det fra Ulla Astman (S), der er formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

»Vi har i regionerne besluttet, at vi arbejder på en mindre model, hvor vi stille og roligt øger antallet af plasmatapninger. Vi er i gang med at etablere fire små plasmacentre i landet, men den store model, der kan gøre Danmark selvforsynende, har vi ikke anlægsmidler til at kunne finansiere. Der er behov for, at vi får tilført nogle midler,« siger hun.