Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mens vælgerne - i hvert fald i København - i dag ventes at belønne partier og kandidater med en skarp grøn profil, får Danmarks grønne omdømme internationalt nu en alvorlig ridse i lakken.
På en rangliste over CO2-udledningerne, brugen af vedvarende energi og den overordnede klimapolitik i 60 af verdens økonomisk førende lande kommer Danmark ind som nummer 17.
Sverige indtager en topplacering, men også lande som Marokko, Litauen, Letland og Indien scorer bedre end Danmark.
Ranglisten er udarbejdet af tænketanken GermanWatch og det tyske forskningsinstitut NewClimate Institute. Det er 13. år i træk, at de to institutioner tager temperaturen på klimapolitikken og den grønne profil i de 60 lande.
Kul trækker ned
Danmarks placering som nummer 17 skyldes ifølge de tyske eksperter bag ranglisten, at den danske regering har droppet planerne om at udfase brugen af kul og de ellers vedtagne målsætninger for CO2-udledninger.
Danmark lå ellers helt i toppen af listen i fem år i træk frem til 2017, hvor vi raslede ned på 13. plads.
Begrundelsen for denne nedtur er ligesom i år, at regeringen ikke længere bakker op om flere af de tidligere målsætninger på klimaområdet. Til gengæld ligger Danmark stadig i top, når det gælder brugen af vedvarende energi og energieffektivitet, men samlet set rasler Danmark altså ned ad listen for andet år i træk.
USA ligger i bund som nummer 56 ud af de i alt 60 lande. De to absolutte bundskrabere er Saudi-Arabien og Iran.