Danmark vil stå uden så meget som beskedent forsvar af det hjemlige søterritorium, hvis politikerne fastholder at sende Søværnets sidste otte krigsskibe af Flyvefisken-klassen, de såkaldte Standard Flex-skibe, til ophugning. Og Søværnet vil samtidig miste muligheden for at uddanne sine officerer og besætninger til søkrigsførelse i kystnære områder.

Sådan lyder hovedindholdet af en advarsel fra »Søe-Lieutenant Selskabet«, der som videnskabeligt selskab og debatforening med omkring 550 medlemmer omfatter en stor del af Søværnets officerer.

Det er kun tredje gang siden oprettelsen i 1789, at foreningen henvender sig til politikerne med en advarsel, men situationen tegner ifølge selskabet sig nu så alvorligt, at partiernes forsvarsordførere og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) har fået henvendelsen fra søofficererne.

Ifølge Søe-Lieutenant Selskabets formand, kaptajnløjtnant Christian Meinertz, betyder udfasningen af de sidste otte af oprindeligt 14 skibe af Flyvefisken-klassen, at forsvaret af Danmark til søs overlades til de tre fregatter, der er under bygning på Lindøvæftet, og som ikke bliver operationsklare før tidligst i 2015. Men tre egent­lige krigsskibe er for lidt til at træne søkrigsførelse, ligesom fregatterne er for store til at operere i de kystnære områder i Østersøen. De er, ligesom de to støtteskibe af »Absalon«-klassen, bygget til internationale missioner.

Christian Meinertz efterlyser også en plan for det fremtidige forsvar til søs:

»Det er bekymrende, at der ikke er en flådeplan for forsvaret af Danmark. Vi henvender os for at gøre opmærksom på, at beslutninger bør tages på grundlag af en strategisk vurdering og ikke bare på grundlag af et økonomisk behov,« siger han. »Det siger sig selv, at Forsvarets økonomiske ramme skal holdes, men krigen i Afghanistan har på ødelæggende vis medført, at Forsvaret – for at få bundlinjen til at passe – nu må skære i livsvigtige strukturer,« tilføjer søofficererne i advarslen til politikerne.

I en større artikel om den danske flådes tilstand, som er vedlagt henvendelsen til politikerne, opridser den nu pensionerede flotilleadmiral Niels C. Borck konsekvenserne af elimineringen af Søværnets sidste patruljefartøjer med egentlig kampkraft. Han undrer sig over forskelsbehandlingen af Forsvaret og politiet.

»Politiet får flere penge, når de har ekstra udgifter til at rydde Ungdomshuset eller andre store opgaver. Hvis de skulle behandles som Forsvaret, skulle man i stedet nedlægge politistationer. Det er en paradoksal forskels­behandling når man tager i betragtning, at begge er sat til at løse vigtige samfundsopgaver, og Forsvaret endda ved at sætte liv på spil,« siger han.

Forsvarskommandoen har pålagt Søværnets tjenestegørende ledende officerer ikke at udtale sig om sagen, fordi den er under politisk behandling.