Danmark mangler ikke fødevarer – men danskerne vælter ud i supermarkederne

Hvis forbrugerne handler, som de plejer og ikke øger deres indkøb voldsomt, er der varer nok. Men efter Statsministerens melding om, at det offentlige Danmark lukker ned, er danskere væltet ud i supermarkederne.

Typisk sker der ikke så meget i Netto på Lyngbyvej i København omkring klokken 22 en almindelig onsdag aften. Men i aften har vist sig ikke at være en helt almindelig aften. I slipstrømmen på statsminister Mette Frederiksens (S) melding om, at det offentlige Danmark nu lukker ned, har mange danskere valgt at forlade sofaer og TV-skærme for i stedet at kaste sig over indkøb i supermarkederne.

Netto på Lyngbyvej er blot et eksempel. Lignende meldinger kommer fra mange supermarkeder rundt omkring i Danmark.

For kort tid siden meddelte Salling Group, Coop, Dagrofa og Rema 1000 ellers i en fælles pressemeddelelse, at der ikke er fødevaremangel i Danmark:

»Corona-virusen har fået mange til at spekulere i om, der er dagligvarer nok i butikkerne. Det er der, hvis forbrugerne handler som de plejer og ikke øger deres indkøb helt ekstra-ordinært. Indtil nu har danskerne generelt taget det mere roligt, end man har set i visse andre lande, hvor forbrugerne har øget deres indkøb af daglige fornødenheder markant. I Danmark er der foreløbig kun begrænsede udsving, der kan betyde, at enkelte basisvarer er udsolgt i perioder. Men butikkerne vil løbende få friske forsyninger på alle varegrupper – der kan dog være særlige udfordringer med håndsprit.«

Pressemeddelsen bliver afsluttet med en opfordring til at kunderne om at købe ind, som de plejer.

Også online supermarkedet Nemlig.com oplever voldsom interesse efter at købe daligvarer.

»Vi oplever i øjeblikket en helt ekstraordinær efterspørgsel. Alle leveringstidspunkter til i morgen er desværre udsolgt. Samtidig har vi desværre også set os nødsaget til at lukke for bestillinger via app’en, og der kan gå op til et par dage før vi åbner for den igen. Vi opfordrer jer derfor til at benytte vores hjemmeside til bestillinger,« skriver Nemlig.com på Facebook.

Artiklen opdateres...

Danske supermarkeder har slået fast, at der er varer nok til alle. Alligevel vælter danskerne tilsyneladende ud i supermarkederne som her i Netto på Lyngbyvej i København. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen Mads Joakim Rimer Rasmussen
Netto på Lyngbyvej i København Mads Joakim Rimer Rasmussen
Netto på Lyngbyvej. Mads Joakim Rimer Rasmussen
Kø i Netto i Hellerup Helene Holst
Toiletpapir er i høj kurs onsdag aften i Netto i Hellerup.
Dagen hvor Danmark blev lukket ned, og danskerne gik ud for at hamstre. Her i Netto i Himmelev. Privatfoto
Lidl i Aalborg
Tomme hylder
Helene Kirstine Holst
Helene Kirstine Holst
Helene Kirstine Holst