Danmark har ingen garanti for udvist terrordømts sikkerhed. Er det problematisk?

Den terrordømte Said Mansour blev tvangshjemsendt til Marokko uden en såkaldt »diplomatisk forsikring«, men alligevel »med garanti for hans sikkerhed«. Ingen må se aftalen. Hvordan stiller det Mansour, Danmark og Marokko i krydsfeltet mellem internationalt diplomatisk samarbejde og konventioner om tortur?

Mansour
Said Mansour er 58 år og født i Marokko. Han kom til Danmark i 1984. Han blev senere kendt som »Boghandleren fra Brønshøj« i forbindelse med en terrorsag. I 2016 stadfæstede Højesteret hans dom for terrorpropaganda og fratog ham i samme omgang også hans danske statsborgerskab. Mansour blev fløjet til Marokko fredag 4. januar 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEANNE KORNUM /Ritzau Scanpix

Said Mansour var den første danske statsborger, der fik frataget sit statsborgerskab, og fredag i sidste uge blev han fløjet til Casablanca i Marokko, hvor han øjeblikkeligt blev anholdt for medvirken til terrorangreb i samme by i 2003, hvor 41 mennesker mistede livet.

Danmark har ikke fået en såkaldt »diplomatisk forsikring« fra Marokko på Mansours sikkerhed i landet, da man ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke fandt det nødvendigt i det konkrete tilfælde.

Det har ikke været muligt at få oplyst fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvilken type aftale der i stedet er indgået med Marokko. Det er heller ikke muligt at se på hvilket fagligt grundlag, Marokko er blevet vurderet »ufarlig« i forhold til at overholde internationale konventioner.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) har efter eget udsagn fået lovning på, at Mansour er i sikkerhed i Marokko.

Mansour fik i 2016 frataget sit danske statsborgerskab ved en stadfæstet dom for at opildne til terror og støtte hellig krig. Derudover har han en tidligere dom for våbenbesiddelse og hæleri.

Diplomatisk forsikring som instrument

Lande som Storbritannien og Sverige har gjort brug af de diplomatiske aftaler, når de skulle sende udviste kriminelle samt afviste asylansøgere tilbage til deres oprindelsesland.

En diplomatisk forsikring er et formelt instrument. Det bruges, når stater skal udvise en person til et land, hvor der er behov for en garanti for, at modtagerlandet overholder internationale konventioner om ikke at torturere mennesker, udøve dødsstraf eller hindre anklagede i at få en fair rettergang, som der står i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FNs Torturkonvention.

En diplomatisk forsikring er ikke juridisk bindende, men »et håndslag«, som professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, forklarer det.

»Der er nogle internationale regler for udleveringsaftaler, der skal opfyldes, når stater sender mennesker hjem. En af de bedst kendte regler er, at man ikke kan hjemsende folk til lande, hvor de risikerer, at deres grundlæggende rettigheder bliver brudt,« siger han.

Ved indgåelse af en diplomatisk forsikring er der i flere tilfælde indskrevet krav fra udsenderlandet om at kunne holde opsyn med den udsendte for at sikre sig, at modtagerlandet overholder aftalen og ikke eksempelvis torturerer vedkommende.

Marokkanske tilstande

Der er uenighed om, hvorvidt det var forsvarligt at sende Mansour til Marokko.

Rasmus Boserup, seniorforsker og ekspert i Nordafrika og Mellemøsten på Dansk Institut for Internationale Studier, sagde onsdag til Berlingske, at Marokko så gerne vil være en del af »det pæne selskab«, og at Mansour formentlig vil blive behandlet »nogenlunde fair« i de marokkanske fængsler, men at man ikke fuldstændigt kan udelukke, at han vil blive udsat for tortur.

Direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen siger:

»I den konkrete sag har jeg forstået, at Flygtningenævnet har fundet, at der ikke er tungtvejende grund til at frygte for Said Mansours skæbne, hvorfor en diplomatisk forsikring ikke er nødvendig.«

Landedokumentationskontoret i Udlændingestyrelsen har ikke selv lavet en rapport om Marokko. I tilfælde som dette indhenter de danske myndigheder i stedet oplysninger fra andre lande og organisationer, der har skrevet rapporter om det pågældende land. Ministeriet har afvist at give indsigt i det materiale, som udgør den faglige vurdering af Marokko.

Generalsekretær i Amnesty Trine Christensen stoler på, at der er forhandlet en pligtopfyldende udvisningsaftale på plads med Marokko, men hun opfordrer ministeriet til at lægge aftalen frem i lyset. Det vigtigste for hende er, at man kommer til at foretage opfølgende tilsyn med Mansour for at sikre sig, at Marokko overholder aftalen.

Til Politiken siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at Danmark ikke har sikret sig at kunne »monitorere« eller følge hans skæbne efter hans udvisning til Marokko.

»Det føler jeg heller ikke behov for,« sagde ministeren.

Det forholder Trine Christensen sig kritisk over for.

Indgangsporten til det fængsel i Casablanca, hvor Said Mansour nu befinder sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: FADEL SENNA /Ritzau Scanpix.

Waterboarding og seksuelle overgreb

Flere rapporter beskriver, at der udøves tortur i marokkanske fængsler.

I en rapport fra det norske landedokumentationskontor, LANDINFO, står, at det ikke er muligt at få overblik over brug af vold i de marokkanske fængsler, da der ikke er nogen uafhængig instans til at registrere tilfældene. Det er ikke en udbredt praksis i Marokko at bryde menneskerettighederne, men »der er et forbehold.«

Der er ingen grund til at tro, at en udvisning til Marokko fra Europa efter strafbare forhold skaber problemer for den udviste i Marokko, »medmindre det drejer sig om terrormistænkte.«

De marokkanske fængselsforhold er også beskrevet i FNs Torturkomités undersøgelser fra 2013. Ifølge rapporten er brugen af tortur mindsket i forhold til tidligere, men at »den særlige rapporteur har modtaget troværdige udsagn om unødig fysisk og psykisk pres mod tilbageholdte« og »især sager vedrørende statens sikkerhed.«

Udsagnene er underbygget af retsmedicinske undersøgelser.

Det drejer sig om knytnæveslag, spark, slag med genstande og – af mere alvorlig karakter – slag under fodsålerne med en kæp, stød på testiklerne, waterboarding, seksuelle overgreb og indførelse af fremmedlegemer.

FNs rapporteur Juan E. Mendez konkluderer i rapporten, at der er foregået systematisk tortur og mishandling, og at de indsatte, der er dømt for terrorrelaterede overtrædelser, fortsat udsættes for tortur og mishandling under afsoningen af deres straf.

I 2015 skrev Amnesty International en rapport om 173 tilfælde af tortur i marokkanske fængsler på fire år frem til 2014.

Senest i november 2018 har menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch beskrevet, hvordan der fortsat foregår tortur i marokkanske fængsler.

Dertil satte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i januar 2018 en stopper for en udsendelse fra Sverige til Marokko, da den udviste var terrordømt og dermed risikerede at blive udsat for tortur i de marokkanske fængsler.

Både Dansk Institut Mod Tortur og Antitortur Støttefonden kritiserer udvisningen af Mansour, da man frygter, at han bliver udsat for tortur.

Med afgørelsen ved Menneskerettighedsdomstolen sidste år, Støjbergs manglende behov for at følge op på Mansours tilstand og den manglende diplomatiske forsikring forholder professor Mikael Rask Madsen, centerleder for iCourts, center for internationale domstole på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, sig skeptisk over for fremgangsmåden ved udvisningen:

»Den løsning, man har valgt fra dansk side, må uvægerligt indebære en ringere beskyttelse af Mansour, end hvis man havde indgået en aftale om diplomatisk forsikring. Det er det nærmeste, vi kan sige, hvis man skal forstå ministeren således, at man ikke har en opfølgningspligt på Mansour. Men det er vanskeligt at vurdere, når vi ikke har aftalen til rådighed.«

Hvorfor har vi ikke diplomatiske aftaler i Danmark?

Man har i en længere årrække talt om – og forsøgt – at tage diplomatiske forsikringer i brug i Danmark. Tilbage i 2008 forsøgte Lene Espersen som konservativ justitsminister at indføre diplomatiske forsikringer. Dengang blev der lavet en 320 sider lang betænkning om diplomatiske forsikringer – dog uden at de efterfølgende blev indført i Danmark.

I 2016 indgik regeringen en politisk aftale om strengere kontrol af udlændinge på tålt ophold samt kriminelle udviste. I den forbindelse aftalte man, at »spillerummet« indenfor de forskellige internationale konventioner skal udforskes og udfordres, og at »internationale konventioner ikke er –eller skal være uforanderlige«.

De diplomatiske forsikringer har ad flere omgange været kritiseret af menneskerettighedsorganisationer for at modarbejde FNs Menneskerettighedskonvention artikel tre om at udlevere trods risiko for tortur.

I forbindelse med Mansours udvisning har Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst, at regeringen arbejder på at kunne indlede drøftelser om anvendelse af diplomatiske forsikringer.

Om det lykkedes denne gang er uvist.