Danmark har betalt Storbritannien 39 millioner kroner for at aftage Danmarks afghanske tolke

Danmark har gennem en bemærkelsesværdig aftale betalt Storbritannien et hidtil hemmeligholdt beløb for at tage imod afghanske tolke, som er blevet afvist af Danmark efter at have arbejdet for de danske styrker. En aftale, der ifølge eksperter har tilladt Danmark at betale sig fra sit ansvar for tolkene.

Soldater fra det danske sikkerhedsteam i et Hercules-transportfly under evakueringen fra Kabul, intert i Forsvaret kendt som Operation Alamo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forsvaret
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark har betalt Storbritannien lige under 40 millioner kroner for at tage imod 23 afghanske tolke, som har arbejdet for de danske styrker i Afghanistan.

Nærmere bestemt 39.827.302 kroner.

Det svarer til en betaling på 1,7 millioner kroner for hver af de tolke, som har været nødt til at forlade Afghanistan efter at have assisteret de danske styrker, men som altså er blevet modtaget i Storbritannien i stedet for Danmark.

»Kort fortalt viser det jo, hvad det koster at komme af med et menneske,« siger Sine Plambech, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som har beskæftiget sig indgående med sagen om Danmarks afghanske tolke.

Aftalen mellem Danmark og Storbritannien går tilbage til 2013, og betalingen fandt sted i 2014. Berlingske omtalte aftalen i september i år, men betalingen på 39,8 millioner kroner har ikke før set offentlighedens lys.

»Det var tydeligt dengang såvel som nu, at Danmarks ansvar for vores lokale hjælpere lynhurtigt kommer til at handle om udlændingepolitik,« siger Sine Plambech.

I et notat fra Forsvaret fra juni 2021 fremgår det, at størstedelen af de 23 tolke, som Danmark har betalt briterne for at modtage, først er blevet afvist af Danmark.

11 af de 23 tolke ønskede selv at bosætte sig i Storbritannien frem for Danmark. Men de resterende 12 tolke havde søgt indrejsevisum til Danmark, hvor de fik afslag og blev sendt til Storbritannien i stedet.

»Det er en meget usædvanlig konstellation. Jeg er ikke tidligere stødt på en situation, hvor man betaler sig fra et humanitært ansvar. Det er helt uforeneligt med de traditioner, vi har for humanitær bistand,« siger Poul Hauch Fenger, advokat og specialist i asylret samt tidligere ansat i FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder.

Et hemmeligt tal

Berlingske omtalte første gang de 23 afghanske tolke, mens danske soldater, diplomater og embedsmænd arbejdede på højtryk for at evakuere så mange lokalt ansatte afghanere og deres familier som muligt i kølvandet på, at Taleban erobrede Kabul og overtog regeringsmagten efter to årtiers krig.

Enhedslisten har her i avisen kritiseret den særlige konstruktion:

»Jeg synes, at hele ordningen med at udlicitere ansvaret for tolkene til Storbritannien vidner om, at man ikke er klar til at tage ansvaret, når man tager i krig. Det er tydeligvis den stramme udlændingepolitik, der har været bestemmende for den her ordning,« siger Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten og medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

Allerede i slutningen af 2014 omtalte Sine Plambech aftalen mellem Danmark og Storbritannien i en DIIS-rapport om tolke i krig. Men frem til i dag har det været en hemmelighed, hvor meget Danmark rent faktisk har betalt Storbritannien for at tage imod de danske styrkers afghanske tolke.

Sine Plambech, som ellers skrev rapporten på bestilling af Forsvarsministeriet, kunne dengang ikke få tallet oplyst af ministeriet. Og i september i år meddelte Forsvarsministeriet Berlingske, at beløbet var klassificeret. Men efter to måneders korrespondance og juridiske overvejelser i ministeriet har avisen altså fået oplyst tallet.

Den 15. august 2021 genvandt Taliban kontrollen med den afghanske hovedstad Kabul som kulmination på en tre måneder lang offensiv på tværs af landets provinser. Fold sammen
Læs mere
Foto: AAMIR QURESHI.

Bedre at sno sig

Regeringen er blevet kritiseret af støttepartier, veteraner og tidligere forsvarschefer for at lade tolke og andre lokalt ansatte vente i uvished, mens Taleban rykkede frem mod den afghanske hovedstad.

Og for at prioritere et signal om stram udlændingepolitik højere end ansvaret for at hjælpe nødstedte samarbejdspartnere, mens lande som Storbritannien, USA og Australien for længst havde indledt evakueringen af deres lokalt ansatte.

Først 9. august og først efter betydeligt pres fra Enhedslisten og SF indkaldte regeringen til politiske forhandlinger om hjælp til de lokalt ansatte i Afghanistan.

Det betød, at den nye aftale først landede få dage før, Taleban indtog Kabul, hvilket førte til en tumultarisk evakuering, som efterlod en række mennesker på de danske evakueringslister strandet i Afghanistan. Der befinder sig i skrivende stund stadig 27 evakueringsberettigede personer i Afghanistan, oplyser Udenrigsministeriet.

»Man har lurepasset, fordi man bare ikke vil have udlændinge til Danmark,« som Enhedslistens Eva Flyvholm sagde til Berlingske i september.

Dermed går der en direkte linje mellem betalingen til Storbritannien i 2014 og regeringens vrangvillighed over at hjælpe lokalt ansatte afghanere i 2021, siger Sine Plambech.

»Der er en klar parallel mellem dengang og nu. Mens USA og Storbritannien har taget udgangspunkt i, at man har et ansvar for sine lokalt ansatte, har tolkespørgsmålet for Danmark hele tiden været mere eller mindre forankret i vores hjemlige udlændingepolitik,« siger seniorforskeren.

»Danmark har fundet det bedre at sno sig på alle mulige måder. At sende tolkene væk eller undgå at få dem hertil. Vi ville hellere betale os fra det ansvar,« siger hun.

»Ingen bliver ladt i stikken«

Aftalen med Storbritannien blev indgået i maj 2013 forud for, at begge landes kamptropper trak sig ud af Afghanistan i 2014. Den indgår i den danske tolkeaftale, som SRSF-regeringen under statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) indgik med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

I aftalen er det nedfældet, »at ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken«.

Men aftalen med briterne forpligtede altså ikke Danmark til at tage imod tolkene selv.

Den forpligtede kun Danmark til at lade tolkene søge asyl i landet. Og tolkenes ansøgninger skulle ske inden for den »eksisterende lovgivning«, hvilket i praksis resulterede i det ene afslag efter det andet, eftersom tolkene ifølge eksisterende lovgivning skal bevise, at de er personligt forfulgt og i livsfare; det er med andre ord ikke nødvendigvis nok at have arbejdet for en erklæret fjende af Taleban.

Danmark fik samtidig føjet en passage til aftalen om, at tolke, som havde assisteret de danske styrker, fik muligheden for at vælge mellem enten at tage til Storbritannien eller Danmark. Deraf de 11 tolke, som selv ønskede at tage til Storbritannien.

Berlingske har spurgt Forsvarsministeriet, om det har været diskuteret, om man kunne indgå en tilsvarende aftale om lokalt ansatte med Storbritannien i 2021. Det har ikke været »nærmere drøftet«, fortæller en presserådgiver.

Det danske Bravo-kompagni fra Hold 7 på patrulje nord for Gereshk i panserede mandskabsvogne, før de danske kamptropper forlod Afghnistan i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Ni tolke til Danmark

Mens 23 afghanske tolke er blevet sendt til Storbritannien, har Danmark selv givet asyl til bare ni tolke efter tolkeaftalen fra 2013.

Det kan man læse i Forsvarets notat fra juni 2021, som omtaler 139 sager om tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan. En tiende tolk er i august indstillet til visum i Danmark efter tolkeaftalen, oplyser Forsvarsministeriet, som ikke kender status på tolkens asylsag.

50 ansøgere har fået afslag på deres ansøgninger og er hverken kommet til Danmark eller Storbritannien. De resterende 57 har med få undtagelser modtaget økonomisk støtte til at genbosætte sig internt i Afghanistan.

Dertil kommer det store antal tolke og andre lokalt ansatte, som er blevet hentet ud af Afghanistan i forbindelse med de seneste måneders evakueringsoperation, internt i Forsvaret kendt som Operation Alamo, hvis asylsager ikke er afgjort. Udenrigsministeriet oplyser, at 1.077 personer fra Afghanistan er evakueret under operationen, herunder 236 personer i kategorien tolke og deres familiemedlemmer.

Og for en stor del af de evakuerede afghanere er tolkeaftalen fra 2013 og kravet om individuel forfølgelse stadig aktuelle.

Den nye aftale fra august dækker nemlig kun ansættelser inden for de seneste to år. Eftersom de sidste danske kamptropper forlod Afghanistan i 2014, og Danmarks behov for lokale tolke siden da har været beskedent, gjorde størstedelen af tolkene tjeneste for Danmark for over syv år siden og kan altså ikke gøre brug af den nye aftale.

De evakuerede afghanere, som ikke ender med at få asyl i Danmark, bliver dog ikke sendt hjem til Afghanistan med det samme. Et flertal i Folketinget er blevet enige om, at tolke og andre ansatte sammen med deres nærmeste familier får to års ophold i Danmark, uanset om de har været ansat inden for to år eller ej.

Berlingske ville gerne have talt med forsvarsminister Trine Bramsen (S) om de afghanske tolke. Hun har ikke ønsket at stille op til interview.