Danmark fik flest indvandrere fra Rumænien og Polen i 2017

Sidste år kom der flest udenlandske statsborgere til Danmark fra Rumænien og Polen, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ifølge forsker kan østeuropæerne inddeles i to kategorier, når de kommer til Danmark for at arbejde.

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

5.483 rumænere flyttede til Danmark i 2017.

Det placerer Rumænien som nummer ét på listen over lande, der er indvandret til Danmark. På andenpladsen fulgte Polen med 4.662 statsborgere, der kom til Danmark sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der udkom 9. februar.

Ph.d.-studerende ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Jonas Felbo-Kolding, forsker i øst- og centraleuropæiske arbejdsmigranters integration i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Han fortæller, at de rumænske og polske indvandrere kan inddeles i to grupper:

»Man kan dele dem op i dem, der kommer kortvarigt for at tjene så mange penge som muligt, så de kan tage hjem og bruge dem, og så er der dem, der kommer i jagten på et bedre liv og vil bosætte sig her i forsøget på at opnå det,« siger han.

Jonas Felbo-Kolding påpeger, at grunden til, at de to lande ligger øverst på listen er ret simpel:

»Polen og Rumænien er de to største lande i Østeuropa, så det giver god mening, at der kommer flest derfra,« siger den Ph.d.-studerende.

Succes med at komme i arbejde

Der kan være flere individuelle grunde til, at rumænerne og polakkerne kommer til Danmark. Jonas Felbo-Kolding forklarer:

»I Danmark er der både bedre løn- og arbejdsvilkår, så det spiller klart en rolle. Beskæftigelsesmuligheden er dog ikke længere bedre, da arbejdsløshedsprocenten faktisk er lavere i Danmark end i både Rumænien og Polen.«

Og så spiller historikken og netværk med tiden også en større rolle:

»Tidligere kom de her til uden et netværk, men i dag kender mange af dem nogen i forvejen, eller har måske endda noget familie her. Ofte får de et job, fordi at de kender nogen, hvor arbejdsgiveren har efterspurgt mere arbejdskraft, og så ringer de hjem,« siger den Ph.d.-studerende ved FAOS.

Han nævner ligeledes, at andelen der er i arbejde, er høj i statistikkerne, fordi mange af dem, der ikke lykkedes med at få et arbejde hurtigt vender hjem igen. Samtidigt orienterer flere sig om mulighederne for arbejde hjemmefra:

»Det er klart, at hvis man kommer for at arbejde, så kigger man på mulighederne inden, man kommer. Hvis man er syrisk flygtning, så er den primære årsag for at komme til Danmark jo ikke at finde et arbejde,« siger han.

I 2017 kom der 2.430 syriske statsborgere til Danmark, hvilket der placerer dem som nummer syv på listen. Antallet af syrere har ikke været så lavt siden 2013.

Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at den allerstørste gruppe statsborgere, der indvandrede i 2017, er danskere. De hjemvendte danske statsborgere udgør 21.937 ud af de i alt 89.382 indvandrede personer i 2017.

Man bliver en del af statistikken, når man har haft folkeregisteradresse i udlandet for en periode.