Danmark får en rumlov

Regeringen har netop fremlagt et lovforslag til en rumlov, som skal være med til at klarlægge, hvem der har ansvaret for hvad, når danske virksomheder opsender blandt andet satellitter.

Danmark har længe været leverandør til rumfartsindustrien, men med opsendelsen af Sojuz-raketten med Andreas Mogensen om bord i efteråret 2015, er vi blevet en rigtig rumfartsnation. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Det ydre rum er en juridisk gråzone for dansk rumforskning.

Det mener videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V), der her midt i en tid med noget så jordnært som politisk krise og strid om kvælstofudledning har fremsat et lovforslag, der skal »fastlægge rammerne for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag«.

Flere danske virksomheder og institutioner retter blikket mod det uendelige, og derfor er der mere end nogensinde behov for at få en dansk lovgivning på plads, der rækker 100 kilometer eller længere ud i rummet.

Dertil kommer, at Danmark tilbage i 1960erne og 1970erne underskrev en række FN-traktater, som bl.a. forpligtede landet til at få en rumlov, hvis det skulle blive en rumfartsnation, sådan som det er blevet i dag.

Ifølge Esben Lunde Larsen »bliver danske virksomheder og universiteter mere aktive inden for det her felt, og de har ønsket en lovgivningsmæssig afklaring«.

»Der har ikke været en lovning, og det får vi så nu,« siger han og forbinder den med, at regeringen har investeret 15 millioner kroner i at få udarbejdet en national rumstrategi i år.

Glæde i rumfartsindustrien

Lovforslaget imødekommer et stort behov blandt virksomheder som Gomspace i Aalborg, bekræfter Niels Buus. Gomspace producerer og eksporterer såkaldte nanosatellitter på op til 12 kilo til 45 lande og har indtil videre også opsendt tre satellitter selv. Den seneste i forbindelse med astronaut Andreas Mogensens rumeventyr. Gomspace er snart klar til at opsende endnu en satellit.

Satellitterne bliver opsendt med raketter, og operatørerne forlanger ifølge Niels Buus dokumentation for, at der følger et slags dansk juridisk ansvar med dem.

»Indtil videre har vi kunnet klare det med et brev, efter at vi har været rundt i ministerierne,« forklarer han.

Som så har været en form for garanti fra dansk side?

»Ja, og nu får vi så en lov, hvilket gør det noget lettere for os at drive forretning,« siger Niels Buus.

Han forklarer, at virksomhedens satellitter i dag kun er forsikret i forbindelse med opsendelse. Ikke, når de er oppe i kredsløb. Han forventer, at en rumlov vil beskæftige sig med netop forsikringsansvar ude i rummet.

»Vi er spændt på, hvordan det ender, og i hvilken grad det kommer til at påvirke os kommercielt,« siger han.

Ifølge direktøren er Gomspace en virksomhed i vækst, der vil komme til at sælge mange satellitter og selv opsende endnu flere af dem i fremtiden. De koster typisk mellem ti og 15 millioner kroner, og blandt kunderne er universiteter, myndigheder og transportvirksomheder. Gomspaces satellitter bliver bl.a. brugt til jordobservationer og til at tracke flytranspondere.

Ifølge direktør i rumforskningsvirksomheden Radiolab Consulting, Flemming Hansen, vil en rumlov give det, han kalder »ordnede forhold« og indebære, at Danmark får et nationalt rumregister.

»Ellers er det lidt som at køre i bil uden nummerplade. Det kan man godt gøre, men egentlig er det ikke lovligt,« siger han.

Lige nu er der med de tre fra Gomspace 11 danske satellitter i kredsløb om Jorden. Den mest kendte er Ørsted-satellitten, der i kredsløb mod pension, men formentlig først opgiver drager det sidste suk om nogle årtier.

Loven ventes at træde i kraft til sommer.