Danmark er uden undtagelsestilstand ved terrorangreb

Danmark har i modsætning til Frankrig ingen samlet lovgivning for en såkaldt undtagelsestilstand under krig, krigslignende forhold eller naturkatastrofer. Men det er også et risikabelt instrument, mener tidligere Pet-chef.

Kunne Danmark indføre undtagelsestilstand lige som Frankrig, hvis landet blev udsat for et terrorangreb af samme omfang? Ikke uden videre, mener den juridiske ekspertise ifølge Kristeligt Dagblad.

Den danske lovgivning på området meget sparsom, anfører professor i forfatningsret, Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

»Vi har ikke et sammenhængende undtagelsestilstandsregime som det franske. Det nærmeste, vi kommer, er forsvarslovens paragraf 17. Efter den kan man i tilfælde af krig og lignende forhold aflytte folks kommunikation uden dommerkendelse,« siger Jens Elo Rytter.

Men når det kommer til andre indgreb i de almindelige frihedsrettigheder, findes der hverken i Grundloven eller i anden lovgivning regler for en national undtagelsestilstand.

Det eneste, vi har i Danmark, er et uskrevet princip om nødret, hvor man kan komme i en helt ekstraordinær situation, hvor man kan overtræde loven, uden at det er strafbart.

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen forklarer, at den franske præsident bruger undtagelsestilstanden som en »operation knuser«, hvor man ønsker at sende et signal til befolkningen om, at staten kan knuse krysterne, og det gør man blandt andet med en massiv brug af ransagninger uden retskendelser. Han vurderer dog, at det er en risikabel strategi, som kan få den modsatte effekt af det, man havde forestillet sig.

Hans Jørgen Bonnichsen mener, at undtagelsen demonstrerer en form for afmagt, som man helst skal undgå.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan man fravige de generelle menneskerettigheder, hvis det er strengt påkrævet »under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens«.

Men i det tilfælde skal staten dog underrette Europarådet. Det gjorde eksempelvis Storbritannien i 2004 efter terrorangrebet på USA 11. september 2001, da man internerede flere mistænkte uden at have tilstrækkeligt med beviser mod dem.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup (DF) vil helst nøjes med at bruge den antiterrorlovgivning, der blev strammet efter angrebene både i USA i 2001 og i London i 2005, men han vil ikke udelukke nogen midler, sålænge de ligger inden for Grundloven, skriver Kristeligt Dagblad.