Dagligvarebranchen: Derfor tror vi, at man ser højeste niveau af tyverier i 19 år i vores butikker
Butikstyverier koster dagligvarebranchen to milliarder kroner årligt, oplyser brancheforeningen De Samvirkende Købmænd.

Butikstyverier koster dagligvarebranchen to milliarder kroner årligt, oplyser brancheforeningen De Samvirkende Købmænd.

Antallet af butikstyverier er steget dramatisk i løbet af få kvartaler.
6.448 butikstyverier blev anmeldt i sidste kvartal i 2023, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er offentliggjort torsdag. Det er det højeste niveau i 19 år – eller 22 år, hvis man ser på statistikkontorets sæsonkorrigerede opgørelse.
Samtidig er det en stigning på over 60 procent siden fjerde kvartal 2021.
»Det er en meget massiv stigning,« siger Jannick Nytoft, som er administrerende direktør hos brancheforeningen De Samvirkende Købmænd (DSK).
Tyverierne koster samlet set dagligvarebranchen dyrt. Foreningen har regnet sig frem til, at værdien af de stjålne varer beløber sig til to milliarder kroner årligt. Beløbet er dermed højere end det samlede overskud i dagligvarehandlen blandt foreningens medlemmer, som tæller godt 1.500 supermarkeder og discountbutikker, herunder MENY, SPAR, Min Købmand, LetKøb og 7-Eleven.
»Det er et tab, som går direkte ind på bundlinjen. Der er ingen forsikring,« siger Jannick Nytoft. Han vurderer, at forsikringspræmien ville være for dyr.
Hvad kan den bratte stigning skyldes?
»Jeg vurderer, at den første del af stigningen i tyverierne hænger sammen med, at der var en kraftig stigning i fødevarepriserne,« siger direktøren.
Men det kan også skyldes, at tyverierne er blevet mere organiserede, forklarer han.
»Vi kan se, at der er mange gengangere, som begår tyverierne. Cirka i hvert fjerde tilfælde er tyveriet begået af en, som har gjort det før. Vi har konstateret, at de samme personer kan stå bag 10, 15 eller 20 tyverier,« siger Jannick Nytoft, som mener, at straffen er for lav, og at politiet mangler fokus på området.
Hvad kan du sige om de personer, som står bag? Er det unge, gamle, eller hvem er der tale om?
»Det er meget begrænset, hvad vi har oplysninger om. Men vi kan se, at det i cirka 30 procent af tilfældene er udlændinge, som står bag,« siger Jannick Nytoft.
Tyvene går ofte efter specifikke varer. Særligt kød og alkohol er populært blandt de lyssky personer, fortæller direktøren, som også forklarer, hvordan tyveriet konkret kan foregå.
»For en måneds tid siden var der en mand, som var gået ind hos en købmand og stjålet for 6.200 kroner ved at fylde en kurv med kød og alkohol og lægge en stor pizza henover,« fortæller Jannick Nytoft.
Butikkerne har fokus på at løse problemerne, og det gøres eksempelvis ved at låse særligt dyre varer inde, eller hyre butiksdetektiver. Men den slags skal gøres med omhu, for en butik skal også skabe god stemning og danne ramme om en god kundeoplevelse. Det kan være svært, hvis alle varer er bag lås og slå.
De Samvirkende Købmænd har en tipunktsplan med konkrete forslag til politikerne. Forslagene tæller blandt andet, at billeder af gerningsmænd bør kunne deles i et lukket system på tværs af detailhandlen. Dette punkt er ifølge foreningen i dag i praksis umuligt på grund af en række krav fra Datatilsynet, oplyser foreningen.