Dagens overblik: Zenia Stampe klar til at se på erstatning i TV 2s krænkelsessager: »En måde at vise, at man tager ansvaret på sig«

Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier.

 
Se traileren til dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen. Den omdiskuterede dokumentar hvor tidligere og nuværende ansatte på TV2 fortæller om en sexistisk kultur. Video: Discovery+ Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til overblikket på denne kølige decembermorgen, som også er dagen efter, at Danmark har slået en kedelig rekord.

For onsdag blev der konstateret det højest antal smittede med covid-19 siden coronapandemiens start. Med andre ord er 5.120 personer testet positiv for coronavirus det seneste døgn. Samme dag indkaldte Statsministeriet til pressemøde, hvor der lød en klar opfordring til danskerne om at tage tredje vaccinestik, hvis de var blevet inviteret. Berlingske giver dig her overblikket.

Her er dagens coronatal:

Frontpersonale mangler tredje stik

Vi bliver ved coronanyheder. For det viser det sig, at en stor del af hospitalspersonalet endnu ikke blevet revaccineret med det tredje vaccinestik.

Det viser en opgørelse over vaccinationstilslutning blandt udvalgte brancher fra Sundhedsdatastyrelsen.

Mere præcist havde 67,22 procent af hospitalernes læger modtaget det såkaldte boosterskud til og med mandag.

Og hvad angår de andre faggrupper var det endnu færre, da 60,4 procent af de sygeplejersker og 54,03 procent af de social- og sundhedsassistenter, der arbejder på et hospital, er revaccinerede.

Både FOA og Overlægeforeningen mener, at det skal gå stærkere med boosterstikket.

Tallene fra frontpersonalet kommer samtidig med, at der inden for en måned er registreret 46 smitteudbrud på hospitaler. Altså hvor patienter og medarbejdere smitter hinanden.

Læs nyheden fra Berlingske her.

Onsdag aften opfordrede Mette Frederiksen kraftigt til, at alle, der havde fået en invitation til tredje stik, bestilte tid og blev vaccineret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Der er færre udsatte boligområder i Danmark

Færre boligområder i Danmark er onsdag havnet på Indenrigs- og Boligministeriets lister over udsatte boligområder.

Det skriver Politiken.

På listen over såkaldte omdannelsesområder, førhen kaldet hårde ghettoområder, er der i dag 10 boligområder på listen. Hermed udgår tre boligkvarterer.

På listen over såkaldte parallelsamfund, førhen kaldet ghettoområder, er der per 1. december 12 boligområder mod 15 i 2020.

Et af de boligområder, der er røget ud af listerne, er Nøjsomhed i Helsingør, fordi antallet af beboere nu er under 1.000.

»Jeg vil sende en kæmpe ros til det almene boligselskab Boliggården, som handlede hurtigt og resolut med at sikre, at vi fik en tæt samarbejde mellem interessenter, politikere og beboere og fik sat hele omdannelsesprocessen på skinner«, siger Benedikte Kiær (K), som er borgmester i Helsingør.

Berlingske har tidligere skrevet om området, hvor 100 familier skulle tvangsflyttes.

To nøglefigurer skal afhøres af Minkkommissionen

I dagens overblik skal vi også forbi afhøringerne af Minkkommissionen. For torsdag og fredag skal to nøglepersoner afhøres.

For i mange danskeres øjne er Pelle Pape og Martin Justesen ukendte. Men de spiller en helt essentielt rolle i sagen om minkaflivningen.

Begge arbejder de i Statsministeriet, begge har de været tæt på henholdsvis departementschef Barbara Bertelsen og statsminister Mette Frederiksen (S), og begge kan de bryste sig af at være blandt de mest indflydelsesrige embedsmænd i Danmark.

Traditionen tro har Berlingske skrevet en historie som optakt til afhøringerne, hvor du kan blive klogere på Pelle Pape og Martin Justesen.

Vil du have dagens vigtigste historier direkte i ørerne, så lyt til Morgenposten – Berlingskes nyhedsoverblik:

Følg Morgenposten på mobil

Tre christianitter risikerer at blive forvist fra deres hjem

For tre christianitter kan deres salg af kilovis af hash nu få vidtrækkende konsekvenser.

De kan nemlig risikere at blive idømt forbud mod at opholde sig på Christinia, hvor de bor.

Det fremgår af anklageskrifter i den såkaldte Big Bang-sag, hvor i alt 19 christianitter er tiltalt for at sælge kilovis af hash.

Ifølge anklager Tasi Nørskov-Jensen fra Københavns Politi er Big Bang-sagen første gang, anklagemyndigheden går efter opholdsforbud mod personer fra Christiania.

Advokat Luise Høj er forsvarer for en af de anklagede, som risikerer opholdsforbud på Christiania. Hun ser det som et forsøg på »med alle midler at gøre livet surt for folk på Christiania«.

»Jeg repræsenterer én, som har boet på Christiania i en menneskealder. Hvis domstolen siger, at han ikke må færdes på Christiania, siger man de facto, at han skal flytte fra det sted, hvor han boet det meste af sit liv,« siger Luise Høj til Berlingske.

Læs historien her.

Den såkaldte Big-Bang sag, hvor 19 christianitter er tiltalt for salg af kilovis af hash, er opbygget på blandt andet skjulte videooptagelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov.

Unge sygeplejersker har fået en ny selvbevidsthed

I dagens Jyllands-Posten har avisen zoomet ind på sygeplejerskernes lønkamp, som fortsætter trods smitten stiger, og hospitalerne er presset.

I avisen kalder flere eksperter kampen for »ekstraordinær« og usædvanligt«. Det peger de på, er fordi, at den nye generation af sygeplejersker ser anderledes på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, vurderer, at der er sket en »en kulturforandring« blandt sygeplejerskerne, hvor det er slut med at være »de pæne piger«.

Kulturændringen skal også ses i lyset af, at unge sygeplejersker har fået en ny selvbevidsthed, påpeger Jonna Frølich, der er uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen på professionshøjskolen Via i Aarhus, til avisen.

»De studerende er i dag i høj grad bevidste om, hvor deres egen personlige grænse går for, hvad de vil finde sig i på en arbejdsplads. De ser i højere grad end tidligere på, at hele deres liv skal hænge sammen, og de har krav til, hvordan arbejdslivet skal være. De vil også have et fritidsliv, og det betyder, at de siger hurtigere fra, end man gjorde tidligere,« siger Jonna Frølich til avisen.

Ordførere: TV 2 bør overveje at erstatning i krænkelsessager

Avisen Politiken går videre i sin dækning af krænkelsessagerne på TV 2. I hele debatten om, hvordan TV 2 også fremadrettet skal håndtere krænkelsessager, er det den radikale kulturordfører Zenia Stampe, som nu siger, at TV 2 bør overveje at følge DRs eksempel i krænkelsessagerne i Danmarks Radios pigekor og overveje erstatning til ofrene:

»Det ville være et stærkt signal, og det er en måde at vise, at man tager ansvaret på sig som institution«, siger Zenia Stampe til Politiken.

Forslaget bakkes op af SFs Charlotte Broman Mølbæk, som dog overfor avisen slår fast, at det i første omgang er vigtigst at komme til bunds i krænkelsessagerne på TV2. Hverken Venstre eller Enhedslisten vil dog udtale sig om spørgsmålet om erstatninger.

Nyhedsdirektøren i TV2, Ulla Pors, stillede forleden dag i »Go' Aften Danmark« på TV«, hvor hun sagde undskyld til de kvinder, som har været udsat for krænkelser og en sexistisk kultur på TV-stationen. Her kom spørgsmålet om erstatning ikke op, men Ulla Pors sagde: »Kvinderne ville ikke have en undskyldning – de vil have, at det ikke sker igen. Så det er det, vi nu arbejder på, og som vi allerede har arbejdet på i flere måneder«.

Kultiurminister Ane Halsboe-Jørgensen siger til Politken, at hun følger TV2's håndtering af krænkelsessagerne tæt.