Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik.

I dag skal vi forbi en anderledes løsning på diskussionen om et nyt boligprojekt på Christiania, en noget forsinket busterminal, et voksende problem blandt børnene i landets folkeskoler og en kommune, der har brugt mange hundrede tusinde kroner på lobbyarbejde.

Men vi starter dagen hos en anonym sæddonor, der pludselig ikke var så anonym alligevel.

God læselyst.

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Da Martin fik beskeden, blev han overvældet: Pludselig var han far til 50-100 børn

Da Martin meldte sig som anonym sæddonor, tænkte han ikke på, at han en dag kunne blive kontaktet af sine donorbørn.

Men da han en dag fik en mail fra en ung pige, der mente, han var hendes far, gik det op for ham, at han nok ikke var lige så anonym, som han blev lovet 20 år forinden. For i dag kan helt almindelige mennesker finde nye slægtninge ved hjælp af dna-tests, og det truer muligheden for at være anonym sæddonor.

For Martins vedkommende var mailen bare den første henvendelse fra unge mennesker, der havde fundet frem til ham gennem online dna-registre. Derfor har han en opfordring til de unge mænd, der i dag overvejer at blive anonyme sæddonorer.

Læs mere på Berlingske her.

Martin har en kone og tre børn og lever et helt almindeligt familieliv. En beslutning for cirka 20 år siden har dog gjort, at en ting ved hans liv er væsentlig anderledes.
Martin har en kone og tre børn og lever et helt almindeligt familieliv. En beslutning for cirka 20 år siden har dog gjort, at en ting ved hans liv er væsentlig anderledes. Asger Ladefoged

Et »forfærdeligt« problem spreder sig blandt skolebørn: »Det er en forælders mareridt. Man er fanget i systemet«

Udgifterne til at hjælpe familier med skolevægring er i kraftig stigning. Alene i 2021 brugte kommunerne i hovedstadsområdet 429 millioner kroner på at betale tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der ikke kan gå på arbejde, fordi deres børn er hjemme.

En af dem er Lise Margrethe Nielsen, hvis søn Louie nu i 223 dage ikke har været i skole. Men familiens ønske om en ny skoleplads til Louie er blevet en kamp.

»Det føles, som om det system, der skal hjælpe os, modarbejder os i stedet. Det er en meget frustrerende situation. Vi må skiftes til at arbejde og være hjemme. Vi vil bare have vores dreng meldt ind på en skole, så vi ikke både skal være forældre og sagsbehandlere,« siger hun til Berlingske.

Det årelange politiske ønske om at inkludere så mange børn som muligt i den almene skole betyder ifølge en børnepsykolog, at børn som Louie falder uden for systemet.

Læs hele historien på Berlingske her.

Lises barn har aldrig været i skole. Skolevægring er et problem, der vokser med raketfart.
Lises barn har aldrig været i skole. Skolevægring er et problem, der vokser med raketfart. Søren Bidstrup

De brugte hundredtusindvis af skattekroner på Løkkes tidligere spindoktor: Ville undgå modstand mod prestigeprojekt

Op til folketingsvalget i 2022 hyrede Hvidovre Kommune lobby- og kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting til at undgå »betragtelig modstand« mod det kommunale milliardprojekt »Holmene«.

Kontrakterne mellem kommunen og bureauet, som Berlingske har fået aktindsigt i, beløber sig samlet set til 802.000 kroner eksklusiv moms, og professorer advarer mod mørklagte processer.

»Ud fra et demokratisk synspunkt kan det få den betydning, at de kommuner, som har råd til lobbyister, får den bedste adgang til Christiansborg. Det lægger et ekstra lag ind i demokratiet, som er mørkelagt,« siger professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Anne Skorkjær Binderkrantz.

Læs hele historien på Berlingske her.

Mikael Børsting er tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen og nu partner i lobby- og kommunikationsbureauet Ulveman og Børsting, som har assisteret Hvidovre Kommune med en omstridt vision.
Mikael Børsting er tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen og nu partner i lobby- og kommunikationsbureauet Ulveman og Børsting, som har assisteret Hvidovre Kommune med en omstridt vision. Asger Ladefoged

Københavns længe ventede fjernbusterminal står snart færdigbygget – men kan først bruges i 2024

Københavns nye fjernbusterminal ved Dybbelsbro, der har fået navnet Københavns Busterminal, står næsten færdigbygget, men den vil først være klar til at tage imod busser fra forsommeren 2024.

Det har ellers hidtil været annonceret, at den nye busterminal ville stå klar til brug i sommeren i år, men grundet manglende levering af det styresystem, der skal levere trafikstyring og passagerinformation, er åbningen altså forsinket.

Den manglende levering skyldes, at der ingen leverandører har meldt sig på banen i de første to udbudsrunder, men spørger man branchen selv, behøver det ikke være en hindring.

»Det, vi faktisk har et ønske om i branchen, er at se på, om vi ikke alligevel kan tage denne her terminal i brug allerede til sommer, når den står klar, og så lade it-styringen følge senere,« siger Lasse Repsholt fra Dansk PersonTransport.

Det går dog stik imod anbefalingen fra Vejdirektoratet og det offentlige trafikselskab M

Læs hele historien her på TV 2 Kosmopol.

Christiania overvejer at placere almene boliger bag plankeværk

Det 15.000 kvadratmeter store alment boligbyggeri, christianitterne sidste år gav grønt lys til måtte bygges på Christiania, kan nu komme til blive placeret bag et plankeværk.

På et fællesmøde søndag skal de nemlig diskutere, om de vil oprette deres eget boligselskab til det nye byggeri, og dermed integrere de nye boliger fuldt i fristaden, eller om de vil gå den helt anden vej med en såkaldt plankeværksmodel og sælge det stykke jord, boligerne skal bygges på.

På den måde frasiger de sig alt ansvar for boligerne, der kan komme til at ligge helt uden for Christianias område.

»Den model kan formentlig også betyde, at man må reservere et langt større areal til de almene boliger, fordi de ikke på samme måde indgår i de fælles friarealer, cykelparkering og affaldshåndtering på Christiania. Og det kan have den konsekvens, at flere christianitter skal genhuses for at give plads«, siger Pia Nielsen, vicedirektør for Boligkontoret Danmark.

Læs hele historien i Politiken her.

Det sker i dag

Superliga: I dag spilles de afgørende kampe i Superligaens 22. spillerunde, der afgør, hvilke seks hold der skal spille om mesterskabet, samt hvilke seks hold der skal spille om nedrykning til 1. division. Alle seks kampe spilles kl. 15.

Valg: I dag afholdes der valg til parlamentet i Kasakhstan, mens de i Montenegro skal vælge ny præsident.

Irak-krigen: For 20 år siden gik amerikanerne ind i Irak og krigen startede. Den langvarige krig sluttede 18. december 2011, men Irak blev langt fra det »liberale demokrati«, som George Bush proklamerede.